80 procent af de danske kvinder har på et tidspunkt i livet været udsat for sexchikane, viser en undersøgelse fra EU. Og verden over fortæller kvinder gennem de sociale medier under #metoo om uønsket seksuel opmærksom.
Det skriver Fagbladet 3F.
Men de seneste fem år er bare fire sager om sexchikane blevet ført ved en domstol.
Det viser en helt ny undersøgelse fra Aalborg Universitet. Her har forskerne samlet domme fra 1988 og frem til i dag. Og tendensen er klar:
- Vi kan se, at der bliver ført rigtig mange sager i 90'erne, hvor ofret for sexchikane får medhold. Men så peaker det, og man begynder istedet at tabe sagerne, siger lektor Lise Rolandsen Agustin ved Aalborg Universitet til Fagbladet 3F.
Siden er antallet af sager ved domstolene raslet ned: Mens der i 1995-1999 blev ført i alt 22 sager, hvor 60 procent fik medhold, så er der de seneste fem år blevet først fire sager, hvor halvdelen fik medhold. Og det er svært at påpege, hvad der præcist har ført til faldet i antallet af sager.
- Det er enormt svært at få sager frem i lyset. Det kan godt være, at fagforeningerne står klar til at tage sagerne, men det er svært at få folk, der har været udsat for seksuel chikane til at gå med i en retssag, fordi det er så tabubelagt og fyldt med skam, siger Lise Rolandsen.
Samtidig blev der i 2004 indført 'delt bevisbyrde'. Det betyder, at hvis der er formodning om sexchikane, så må arbejdsgiveren bevise, at han eller hun ikke har kendt til det.
Det forventede mange ville føre til en stigning i antal sager.
- Men paradoksalt nok blev det lige omvendt, siger advokat Peter Breum, der har mange års erfaring med sexchikanesager.
- I realiteten satte det højere krav til de omstændigheder, der skulle være til stede før, man syntes, at det var sandsynliggjort, at der var tale om sexchikane. Det førte til flere tabte sager, og det har måske ført til en vis modløshed i systemet, siger han.