Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede tirsdag den længe ventede økonomiske plan for Danmarks økonomi frem mod 2025. Under overskriften 'Et stærkere Danmark' præsenterede Lars Løkke en plan, der blandt andet lover skattelettelser i både bund og top, men som samtidig hæver pensionsalderen med et halvt år og skærer markant i SU'en.
Statsministeren påpegede ved fremlæggelsen, at reformen i særlig grad vil blive til glæde for mennesker med lave arbejdsindkomster. Forbundsformand for HK Kim Simonsen er uenig.
- Det kan da godt være, at den enkelte kasseassistent vil blive glad for en lille skattelettelse, men jeg tror ikke, at hun bryder sig om, at hun skal arbejde længere, inden hun må gå på pension. Jeg tror heller ikke, at hun synes, at det er en fornøjelse, at hendes børn får sværere ved at tage en uddannelse, fordi SU'en falder. Den 2025-plan er ikke noget, HK bryder sig om, siger han.
Kim Simonsen kritiserer også 2025-planen for at ville omfordele fra dem i samfundet, der har mindst på kistebunden, til dem, der har mest. Blandt andet henviser han til, at overførselsindkomsterne i mange år frem vil stige mindre end løn og forbrugerpriser, og at dimittender fremover ikke kan få dagpenge den første måned som ledige.
- Lars Løkke forudser, at vi får et stærkere Danmark i 2025, fordi nogen bliver rigere. Men alle bliver ikke rigere, og man bliver heller ikke automatisk stærk fordi man er rig. Jeg forudser, at vi får et dummere Danmark, fordi der kommer til at mangle penge til uddannelse, siger HK-formanden og tilføjer, at investeringer i uddannelse og velfærd er bedre til at sikre vækst og beskæftigelse end skattelettelser.
Selvom mange magistre kan se frem til både topskattelettelser og højere jobfradrag, er formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, heller ikke begejstret for 2025-planen.
- Jeg tror, at folk vil synes, at det er problematisk, at man tager pengene fra de unge og de studerende, der skal betale prisen for skattelettelser, siger hun og henviser til, at regeringen både lægger op til omlægning af SU og en ny karensperiode for dimittender.
- Vi ved, at nogle studerende er mindre tilbøjelige til at tage en uddannelse, hvis de skal låne pengene. Og det gælder især unge fra hjem, hvor der ikke er mange penge og så mange bøger på hylderne. Derfor er jeg bange for, at det vil få en social slagside, og jeg ville være rigtig ked af det, hvis man fratager nogle lyse hoveder muligheden for at tage en uddannelse på grund af dårlig økonomi, siger Camilla Gregersen til Ugebrevet A4.