Alle offentligt ansatte skal have fremgang i deres realløn. Men der skal også afsættes en pulje til yderligere lønstigninger til de grupper, der har den laveste løn for eksempel rengørings-assistenter. Og en anden pulje til kvindefag for eksempel sosu'er og sygeplejersker, som har en lavere løn end tilsvarende mandefag.
Går arbejdsgiverne ikke med til det, kan det ende med en storkonflikt i hele den offentlige sektor.
Det er budskabet mandag aften fra de offentligt ansattes topforhandlere forud for overenskomst-forhandlinger for alle offentligt ansatte, som begynder lige efter nytår. Det skriver Ugebrevet A4.
Fagbevægelsen er netop blev enige i Forhandlingsfællesskabets repræsentantskab om lønmodtagernes krav ved de kommende forhandlinger. Kravene sendes tirsdag til arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
Puljerne til et løft af lavtlønnede og kvindefag skal ikke ses som et hvilket som helst overenskomstkrav, forklarer formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen. Han er også næstformand for de offentligt ansattes forhandlingsudvalg.
- Der bliver ingen fredelig løsning uden en pulje til lavtløn og en pulje til ligeløn. Jeg kan ikke forestille mig, at arbejdsgiverne har lyst til at lockoute alle offentligt ansatte på en gang, eller at vi skulle have lyst til at varsle strejke for alle på en gang. Men selvfølgelig kan meget gå galt undervejs, og vi kan ende i konflikt. Og enten kommer alle i hus, eller alle ender i konflikt, siger Dennis Kristensen til Ugebrevet A4.
De offentlige fagforbund har svoret en musketered på ikke at indgå nogen aftaler, før disse tre punkter er sikret:
Pulje til lavtløns- og ligelønsprojekt.
Aftale om lærernes arbejdstid.
Frokostpausen skal skrives ind i overenskomsten som en del af arbejdstiden på de arbejdspladser, som hidtil har haft betalt frokostpause.
- Vi skal have fundet løsninger på de tre punkter, før jeg kan forestille mig, at det her kan ende fredeligt, siger Dennis Kristensen.
Når de offentligt ansattes forhandlingsfællesskab opstiller tre nærmest ultimative krav forud for forhandlingerne, sætter de arbejdsgiverne under maksimalt pres, vurderer Mikkel Mailand, som er arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Københavns Universitet.
- Det, at man forsøger at stå skulder ved skulder, gør, at fagbevægelsen står stærkere. Men solidariteten kommer til at stå sin prøve under forhandlingerne, når man binder kravene sammen på kryds og tværs, siger Mikkel Mailand til Ugebrevet A4.