175.000 danskere vil i år kunne svare 'arbejdsløs', når bordherren spørger.

I hvert fald hvis man skal tro regeringens seneste økonomiske redegørelse. Her forventes antallet af arbejdsløse at stige med over 10.000 alene i år.

Alligevel skærer hver fjerde kommune i år i beskæftigelsesindsatsen. Det viser en rundspørge, som Avisen.dk har foretaget blandt formændene for kommunernes beskæftigelsesudvalg.

Det bekymrer Lars Andersen, direktør i den økonomisk-politiske tænketank, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

"Vi risikerer, at ledigheden bider sig fast på et højere niveau. Dem, der er langt fra arbejdsmarkedet, kommer endnu længere væk, så det er noget, der kan komme til at koste os på længere sigt," siger han.

Risikabel prioritering

Det generelle billede for de nedskæringsramte kommuner er, at de mest ressourcestærke borgere får førsteprioritet på jobcentret, fordi de giver mest i refusion fra staten.

Men Lars Andersen advarer mod denne prioritering.

"Vi gør jo i andre sammenhænge meget for at øge arbejdsstyrken. Ved at lade de svageste sejle i deres egen sø, formindsker man den i stedet. På den måde påfører man det offentlige nogle langsigtede udgifter til forsørgelse. Og for folks egen og for samfundsøkonomien er det jo langt bedre, at folk tjener deres egne penge," siger han.

Han har forståelse for, at kommunerne er pressede på pengekassen, men er bekymret for konsekvenserne på lang sigt.

"Det er forståeligt nok ud fra en kortsigtet kommunal synsvinkel. Men fra en langsigtet, samfundsmæssig synsvinkel er det bestemt ikke smart," siger han.

Cepos: intet problem

Cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank, Cepos, Mads Lundby Hansen deler dog ikke bekymringen.

"De økonomiske vismænd har dokumenteret, at den aktive arbejdsmarkedspolitik samlet set giver et samfundsøkonomisk tab. Derfor ser jeg heller ikke de store problemer i at skære ned på den aktive arbejdsmarkedspolitik i kommunerne i år," siger han.

[pagebreak]
Han fremhæver i stedet helt andre midler til at få folk i job.

"I stedet for at kommunalt ansatte skal hjælpe ledige i arbejde, er det i højere grad økonomiske incitamenter, der skal til. Og i dag er gevinsten ved at tage et ufaglært job i nogle tilfælde alt for lille,” siger han.

Helt konkret så Mads Lundby Hansen gerne, at der blev indført et såkaldt ’gyldent princip’, som indebærer, at der altid skal være en gevinst på minimum 2000 kroner om måneden ved at tage et ufaglært job, hvilket i nogle tilfælde vil kræve lavere kontanthjælp.

Svært at udrette mirakler

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, erkender, at det kan være ’op ad bakke’ for kommunerne at hjælpe ledige i en tid med få jobs.

Han fastholder dog, de spiller en vigtig rolle i at give ledige den rette hjælp.

"Beskæftigelsespolitikken skal hindre, at ledigheden bider sig fast. Det er klart, at den ikke kan udrette mirakler, fordi det jo er svært, når der ikke er flere jobs, men den bør i hvert fald hjælpe de folk videre, der har behov for det," siger han.

Mads Lundby Hansen peger derimod på, at den danske beskæftigelsesindsats i forvejen er begunstiget i forhold til andre steder.

”Løsningen er ikke at tilføre flere penge til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Den har i forvejen rigtig mange penge i forhold til andre lande. Vi skal have langt flere kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere i beskæftigelse, og det gør vi grundlæggende ved at forbedre incitamentet til at arbejde ved at ændre på kontanthjælp og dagpenge," siger han.