Mens arbejdsløsheden fortsætter med at stige, vil kommunerne i det nye år spare massivt på indsatsen for at hjælpe de arbejdsløse.

Hver fjerde kommune skærer ned på beskæftigelsesindsatsen. Det viser en webrundspørge, som Avisen.dk har foretaget blandt formændene for beskæftigelsesudvalgene i de enkelte kommuner.

59 af landets kommuner 98 kommuner har deltaget i rundspørgen. Og blandt landets største kommuner skal både København, Aarhus og Esbjerg spare.

I Aarhus Kommune kommer besparelserne til at kunne mærkes, fortæller formand for arbejdsmarkedsudvalget Camilla Fabricius (S).

”Der er færre folk til at løse flere opgaver på jobcentrene, og konkrete tilbud er enten nedprioriteret eller skåret væk,” siger hun.

Rammer de svageste

I godt hver femte kommune fører et stigende antal arbejdsløse til et større træk på beskæftigelseskontoen, mens halvdelen af landets kommuner forventer at bruge de samme penge som i 2011.

I Aarhus betyder nedskæringerne, at der er blevet prioriteret blandt de arbejdsløse.

”Vi har prioriteret at sætte fokus på dem, som der er størst mulighed for få i job, og så må vi tage de andre løbende,” siger Camilla Fabricius.

Det samme billede går igen i flere af de kommuner, som skærer i beskæftigelsesindsatsen.

I landets mindre kommuner, har man været nødt til at lave samme prioritering. En af dem er Faxe Kommune på Sydsjælland.

Her fortæller formand for beskæftigelsesudvalget, Finn Hansen (S), at det ligeledes er de svageste borgere - dem i de såkaldte matchgrupper to og tre - der bliver svigtet.

”Vi er nødt til at spare, hvor vi kan. Det vil sige de tilbud, som ikke er refusionspligtige. I vores tilfælde er det desværre de svageste, som vi har noget speciel aktivering for,” siger han.
[pagebreak]
Flest penge i de ressourcestærke

Netop refusion spiller en vigtig rolle i kommunernes prioritering. Det vurderer lektor og forsker i aktivering og beskæftigelsespolitik ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard.

Hver gang en kommune bruger penge på aktivering, refunderer staten en del af udgifterne. Ressourcestærke borgere bliver typisk sendt i virksomhedspraktik eller løntilskud, som giver 50 procent i refusion fra staten.

Ressourcesvage borgere er derimod ofte kun i stand til at tage imod vejledning eller opkvalificering i form af kommunale beskæftigelsesprojekter. Og denne type aktivering giver kun 30 procent i refusion fra staten.

Thomas Bredgaard er derfor ikke overrasket over, at flere kommuner nedprioriterer de svageste af deres arbejdsløse.

”Man kan frygte, at det bliver en generel tendens, for det er blandt dem, at de økonomiske incitamenter for kommunen er dårligst,” siger han.

Kun en kortsigtet løsning

Ifølge Thomas Bredgaard kan man ikke fortænke kommunerne i at gribe til denne prioritering for at få budgetterne til at gå op her og nu.

Han kalder det dog for en 'kortsigtet startegi'.

"For dem, der er langt fra arbejdsmarkedet, skal der typisk nogle længerevarende indsatser til. Det er måske en udgift på den korte bane, men på lang sigt kan det være en rigtig god investering for kommunen. Får man flyttet flere ind på arbejdsmarkedet, sparer man jo på den lange bane rigtig mange kommunale midler," siger han.

Budget med pistol for panden

Ifølge regeringens økonomiske redegørelse fra december forventes arbejdsløsheden at stige yderligere i år.

Det er derfor ikke med god vilje, at der bliver sparet på beskæftigelsesområdet i kommunerne. Generelle sparerunder efterlader dog ikke meget valg.

”Der er blevet opponeret meget kraftigt imod det, men der var ikke så meget at gøre. Når alle andre udvalg skulle spare, skulle vi også,” siger formand for Beskæftigelsesudvalget i Faxe Kommune, Finn Hansen (S).

I Hedensted Kommune, som er blandt landets mellemstore, er situationen den samme.

Her forklarer formand for arbejdsmarkedsudvalget Henrik Alleslev (S), at alle udvalg "står for skud".

”Hvis ikke vi havde rørt ved beskæftigelsesindsatsen og fortsat, som vi plejer, var der et andet område, der skulle finde de ti millioner kroner, som vi skal finde. Vi har en ramme at gøre med, og den bliver vi nødt til at få til at hænge sammen,” siger han.

Henrik Alleslev erkender, at det bliver svært i en tid, hvor arbejdsløsheden ikke ser ud til at blive mindre.

”Et budget, som det vi laver her, er jo et budget med en pistol for panden. Vi lægger det ud fra, hvor vi tror, vi når i mål. Men vi er jo på beskæftigelsesområdet helt utroligt konjunkturfølsomt, så vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Det bestemmer konjunkturerne langt hen ad vejen,” siger han.