Forbrugerne ved ikke, hvad de siger ja til, når de giver deres samtykke til, at Sygeforsikringen Danmark kan beholde deres helbredsoplysninger og cpr. nummer i op til 43 år, selvom de ikke er kunder.
Det mener professor Peter Blume og Forbrugerrådet. De kritiserer, at der ikke står andet på indmeldelsesblanketten end, at ’Danmark har ret til også i tilfælde af afslag på medlemskab at opbevare de afgivne oplysninger’.
Peter Blume er professor dr.jur. med speciale i juridisk beskyttelse af persondata ved Københavns Universitet. Han vurderer, at der ikke er en overtrædelse rent juridisk, men mener alligevel ikke, at ansøgerne bliver oplyst godt nok.
"Ansøgerne burde få at vide, hvor længe oplysningerne bliver opbevaret. Selvfølgelig bør Danmark også oplyse tydeligt, at samtykket til at oplysningerne opbevares kan kaldes tilbage," siger professor Peter Blume.
Hos Forbrugerrådet kalder man Sygesikringen Danmarks praksis kritisabel.
”Det er kritisabelt, at det ikke fremgår af den oprindelige samtykkeerklæring, hvor længe oplysninger bliver opbevaret, og at man kan bede om at få slettet sine oplysninger. Vi kan kun opfordre folk til også at benytte sig af muligheden for at blive slettet,” siger Vagn Jelsøe, afdelingschef i Forbrugerrådet
Oplysninger dukker op igen
Vagn Jelsøe er bekymret over, at så personlige oplysninger ligger i registre, som personerne ikke selv kender til. Han mener, sagen om Pia Giversen illustrerer det risikable ved, at private oplysninger om os ligger mange forskellige steder.
”Oplysningerne dukker pludselig op igen og bliver brugt imod os. Forhold, der egentlig var små, forklarlige og uskyldige, ser pludselig alvorlige ud, når de er revet ud af den oprindelige sammenhæng. Vi kan kun opfordre folk til også at benytte sig af muligheden for at blive slettet,” siger Vagn Jelsøe.
Det er ikke relevant at vide
Vicedirektør i Sygeforsikringen Danmark, Allan Luplau, mener ikke, der er noget problem i, at ansøgerne ikke får at vide, hvor længe deres oplysninger opbevares. Hverken ved afgivelsen af samtykke eller på Danmarks hjemmeside.
"Der er garanteret mange oplysninger, der ikke står på vores hjemmeside, som vi har vurderet, det ikke var relevant for vores medlemmer at få," siger Allan Luplau.
Han siger, at oplysningerne heller ikke står selve samtykkeerklæringen, fordi teksten i forvejen er meget lang.
I følge Allan Luplau er det "ekstremt sjældent", at nogen ønsker at blive slettet af registret, og en sletning har ikke påvirkning på sandsynligheden for at blive optaget som medlem senere.
"Jeg ved ikke, hvorfor Pia Giversen har fået det modsatte at vide. Det bør aldrig have nogen indflydelse på senere medlemsskab, om man bliver slettet," siger Allan Luplau.
Han siger, at Danmark ikke opbevarer en liste over ansøgere, der har bedt om at blive slettet. Noget, sygeforsikringen faktisk har ret til, ifølge Datatilsynet.
Kan bede om at blive slettet
Danmark har haft tilladelsen til at opbevare de mange personoplysninger siden i hvert fald 1987, men ønsker ikke at oplyse, hvor mange afviste og udmeldte personer, der står i registret. Det er Datatilsynet, der har givet tilladelsen.
Datatilsynet lægger vægt på, at ansøgerne giver deres samtykke og er oplyst. Samt at man kan bede Danmark om at slette ens oplysninger, og at ingen har klaget over selve samtykke-blanketten.
"Vi kan ikke se at have behandlet klagesager vedrørende samtykke. Men vi har tidligere set på Danmarks samtykkeblanket og har ikke i den anledning stillet yderligere krav. Hvis det giver anledning til klager, så ser vi på det, " siger Janni Christoffersen, direktør i Datatilsynet.