Kommunerne har taget integrationsgrunduddannelsen (IGU) til sig, og det går godt med at oprettet forløb i hele landet.
Sådan lyder konklusionen fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), efter at hendes ministerium har analyseret IGU'en, der er et af hovedresultaterne fra trepartsaftalen fra 2016.
Analysen kommer, midt i at IGU'en er blevet genstand for fornyet politisk opmærksomhed i de højspændte forhandlinger, hvor regeringen og Dansk Folkeparti på samme tid lægger arm om skattelettelser og udlændingepolitik.
Dansk Folkeparti ønsker en helt ny måde at tænke på i udlændingepolitikken. Partiet mener slet ikke, at flygtninge skal integreres. Og det er ellers, som navnet antyder, netop sigtet med integrationsgrunduddannelsen.
Den er et af de væsentligste redskaber til at nå regeringens målsætning, om at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i arbejde.
Men Støjberg bekræftede tirsdag over for DR, at integrationsgrunduddannelsen er noget af det, der er på bordet i forhandlingerne med Dansk Folkeparti. Hun ville dog ikke oplyse nærmere om, hvad der bliver diskuteret.
Og ud fra ministerens skriftlige citater i pressemeddelelsen om den nye analyse at dømme, anser regeringen IGU'en for at være en succes.
- Det er positivt at se, at kommunerne har taget IGU-ordningen til sig, og at det går så godt med at få oprettet forløb i hele landet, udtaler Støjberg.
Der er i alt indgået 1119 aftaler om IGU-forløb, og de pågældende flygtninge bor i 91 forskellige kommuner, altså næsten alle kommuner i landet.
30 procent af forløbene bliver ganske vist afbrudt før tid, men Inger Støjberg hæfter sig ved, at de fleste af dem, der stopper på uddannelsen, forsørger sig selv bagefter.
- Egentlig glæder det mig, at en del af dem, der stopper, kommer i regulært arbejde. Det er lige præcis det, der er formålet med IGU-forløbene - nemlig at flygtninge får skabt sig en tilknytning til arbejdsmarkedet, at de får lært dansk, så de kan komme til at klare sig selv, udtaler ministeren.
/ritzau/