Sommersaft? Pas på hyldens bær og dobbeltgængere
Rå hyldebær kan give diarre og mavesmerter, mens sommerhyld og druehyld slet ikke er spiselige. Derfor gælder det om at få fingre i den almindelige hyld, som dog også er den mest udbredte. (Arkivfoto) Gitte Kjærbøl/Ritzau Scanpix
Du skal både kende din hyld og dens bær, før du kaster dig over at lave saft. I værste fald risikerer du en maveforgiftning.

Hylden blomstrer lige nu og sender søde dufte gennem sommerlandet.

Og selv om det kan være fristende at kaste sig hovedkulds over at koge saft på de duftende, hvide skærme, skal du have øjnene med dig.

Hylden har nemlig både nogle dobbeltgængere og lumske bær, som man bliver syg af at spise rå.

- Man skal altid vide, præcis hvilken planteart man plukker, når man bruger det i madlavning, siger Kirsten Pilegaard, der er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet.

Ifølge Miljøstyrelsen er hyldeblomsterne bedst at plukke omkring Sankt Hans, mens de sorte hyldebær bliver modne i september.

Den hyld, man kan bruge til saft, hedder almindelig hyld. Den er, som navnet antyder, også den mest udbredte hyld, fortæller Kirsten Pilegaard.

Sommerhyld og druehyld skal du derimod holde dig fra.

- Jeg synes godt, at man kan se forskel på de enkelte arter. Men folks kendskab til botanik er forskelligt. Så det er selvfølgelig vigtigt, at man kan identificere den rigtige art, siger Kirsten Pilegaard.

Druehyld har røde bær og adskiller sig derved fra almindelig hyld.

Sommerhyld ligner derimod almindelig hyld mere. Ifølge Giftlinjen har den nemlig også sorte bær, men hele planten indeholder bitter- og garvestoffer, som kan give opkastning og diarre.

Derfor skal du være sikker på, at det er den almindelige hyld, du kommer i gryden. Her er blomsterne nemlig ufarlige.

Men hvis du plukker dens modne bær senere på sæsonen, skal de stadigvæk tilberedes.

- Når det er gået galt for både private og restauranter, skyldes det, at man har brugt rå hyldebær til is, smoothies eller lignende, forklarer Kirsten Pilegaard.

Her er flere blevet syge med mavesmerter, opkastning eller diarre på grund af den manglende tilberedning.

Men hvis du sørger for at koge dem godt igennem, er de sikre at spise. Fødevarestyrelsen anbefaler, at bærrene koges i mindst 15 minutter.

- Inde i bærrene findes et giftigt planteprotein, som hedder lektin. Når bærret bliver varmebehandlet grundigt, er det ikke længere giftigt. Derfor skal saften ikke bare koge i et minut, men koges helt ud, tilføjer Kirsten Pilegaard.

Et gammelt husmorråd hedder, at man skal koge, til bærrene brister.

/ritzau fokus/

Af Cecilie Lyngberg, Ritzau FOKUS
via Listen To News