Paragrafsproget skal udryddes og de lange sætninger barberes ned.
Det er lektien, når kommuner sender socialrådgivere og andre ansatte på kursus for at lære at skrive breve, som borgerne kan forstå.
”Vi fik mange klager, der gik på mangelfuld kommunikation. Så nu skal alle medarbejdere undervises af et kommunikationsfirma og lære at skrive bedre borgerbreve,” lyder det fra Mette Gregersen, der er job- og arbejdsmarkedschef i Helsingør Kommune.
Breve fra jobcentre, a-kasser og kommuner er ofte så knudrede, at især unge arbejdsløse har svært ved at forstå dem, skriver Avisen.dk i dag.
Flere kommuner forsøger nu at løse problemet ved at hyre kommunikationsfolk, det skal vænne medarbejderne af med at skrive volapyk. Og det kan godt betale sig.
”Vi får færre telefonopringninger fra borgere, som ikke forstår brevene, og færre klager over dårlige formuleringer,” siger Mette Gregersen fra Helsingør Kommune.
Så kom dog til sagen!
Også i Aarhus har man fået positive tilbagemeldinger, efter at foreløbig 120 socialrådgivere har været forbi skolebænken. For et år siden bad de et panel af tilfældige borgere med en sag i jobcentret læse standardpapirerne fra jobcentret.
"Deres kommentarer var, at sætningerne var rigtig lange. Og så bad de os om hurtigere at komme frem til, hvad det handler om,” fortæller Lene Bjerg, som er kommunikationskonsulent i sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus kommune.
For den enkelte borger er det vigtigt, at afgørelsen står øverst i brevet. Når man åbner et brev om for eksempel kontanthjælp, kan det være frustrerende at tygge sig igennem en indledning med lovmæssige begrundelser. I stedet skal brevet starte med ’Du har fået afslag på kontanthjælp’, fandt socialrådgiverne ud af.
Derudover har medarbejderne lært at luge ud i fagudtryk og tæmme sætningerne, inden de løber løbsk med paragrafsprog.
”Vi opfordrer til, at man skriver tingene direkte og vedlægger lovgivningen,” siger Lene Bjerg fra Aarhus Kommune.
Skype-samtaler med arbejdsløse
Men selvom det er en god idé at lære medarbejderne at skrive forståeligt, bør kommunerne også overveje at kommunikere på andre måder.
Det mener forsker Anne Kjærgaard fra Dansk Sprognævn, der har undersøgt kommunikationen mellem det offentlige og borgerne.
”Kommunerne kan ikke gå ud fra, at folk sætter sig og læser brevene med stor omhu. Nogle orker ikke at læse sådan en tekst, uanset hvor forrygende, den er. I stedet skal man tænke ud over skriftlig kommunikation,” siger Anne Kjærgaard.
Det har man netop valgt at gøre på Københavns Jobcenter, som i en undersøgelse fandt ud af, at især unge bogligt svage arbejdsløse har svært ved at forstå papirerne. Derfor vil man nu gribe til anderledes metoder som led i strategien ’Borgeren ved roret’.
”Vi vil blandt andet rådgive de arbejdsløse over skype og videorådgivning,” fortæller jurist ved Jobcenter København, Karin Bancsi.