- Om ikke ret lang tid - nærmere bestemt i oktober - vil en enlig mor på kontanthjælp kunne stå på gaden. Smidt ud af sin lejlighed, fordi hun ikke har råd til at bo der med sine to børn på grund af kontanthjælpsloftet.
- Når hun så står der, kan hun se en Porsche køre forbi, som er blevet 400.000 kroner billigere, fordi afgiften på luksusbiler er blevet lettet under denne her regering.
- Det er et eksempel på, at Danmark bliver trukket skævt. Og det skæve Danmark vil jeg ikke have.
Sådan siger Per Christensen i et interview med Avisen.dk.
Lørdag eftermiddag aflægger han som formand for landets største fagforbund, 3F, sin beretning. Det sker på 3F's kongres i Aalborg foran 775 delegerede.
Per Christensen tordner imod, at uligheden bliver større i Danmark.
Noget han ser tydelige tegn på i Venstre-regeringens nye plan for den økonomiske udvikling – 2025-planen.
- Bag alle tal og statistikker er der helt almindelige mennesker, for hvem diskussionen om folkepensions-alder og skattefradrag har stor betydning. Som ikke kan forstå, hvorfor man skal lette topskatten for en lillebitte, ekstrem velhavende gruppe af mennesker, mens den enlige mor skal smides ud af sin lejlighed, fordi hun bliver ramt af kontanthjælpsloftet, siger Per Christensen.
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative har vedtaget en række stramninger for kontanthjælp.
Loven trådte i kraft 1. april, men stramningerne indføres over sommeren og efteråret.
En af dem er kontanthjælpsloftet.
Det er en grænse, der indføres for, hvor meget den enkelte kan modtage samlet i kontanthjælp, boligstøtte og støtte til særligt høje huslejeudgifter.
Loftet begynder at kunne mærkes fra 1. oktober.
Især enlige forsørgere bliver ramt, da det er en gruppe, der får mest i boligstøtte. Desto flere børn, jo mere mister kontanthjælpsmodtageren. En enlig med to børn står til at miste 1.000-4.000 kroner.
UDVID 
Lang ventetid på førtidspension
Per Christensen oplever, at den offentlige debat alt for ofte har fokus det forkerte sted.
- Ventetiden på bygge-tilladelser er i gennemsnit 35 dage. Det er et 'vældigt, vældigt stort' problem, som trækker overskrifter i Børsen og andre borgerlige aviser, siger Per Christensen, og fortsætter:
- Men hvis vi kigger på de borgere, som er nedslidte eller sygdomsramte, og som skal have afklaret, om de kan få en førtidspension, så venter de i gennemsnit 40 måneder. Det er der ikke mange, der snakker om!
Forkert fokus i debatten
Ifølge Per Christensen er der alt for lidt fokus i debatten og i medierne på de nedslidte og de syge.
- Hvor mange i medierne eller i den offentlige debat beskæftiger sig med alle de mennesker, der kommer til skade på arbejdet? spørger Per Christensen og fortsætter:
- Hvorfor bliver der ikke talt mere om, at hvis man kommer til skade og skal have anerkendt det som en arbejdsskade og måske tab af erhvervsevne, så er ventetiden i gennemsnit to år og tre måneder.
- Og ventetiden hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen, red.) er stigende.
Debatten i medierne og retorikken i Danmark er ofte skæv.
Per Christensen vil ikke genoplive en tidligere 3F-kampagne, som under navnet Skævt begyndte i 2010 og varede ved lige til folketingsvalget i 2011. Men han vil kæmpe mod skævhed.
- Debatten i medierne og retorikken i Danmark er ofte skæv, når jeg kigger på, hvordan menneskers faktiske liv og arbejdsliv er.
- Jeg anerkender, at erhvervslivet skal have gode vilkår, men det dur ikke, at erhvervslivet og en lille gruppe velhavere løber med så meget af taletiden. Der er en ubalance, siger Per Christensen.
Lighed er vigtig
Formanden for fagforbundet mener, at lighed fremmer vækst og velstand. Og det vil han slå på i sin beretning.
- Der er nogle, som giver udtryk for, at ulighed fremme væksten og dynamikken i samfundet. Men der er jeg helt uenig.
- Jeg tror ikke på, at mine medlemmer får bedre løn- og arbejdsvilkår, fordi den enlige mor på kontanthjælp bliver smidt ud af sin lejlighed. Jeg tror tværtimod det modsatte.
- Når den enlige mor kommer til at slås med alt for mange udfordringer, bliver det sværere for hende at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller få den uddannelse, hun bør se at få.
Men skal det ikke kunne betale sig at arbejde?
- Ved du hvad, hele den retorik køber jeg slet ikke. Der ligger en underliggende tone om, at ledige er nogle dovne hunde, som ikke gider bevæge sig ud på arbejdsmarkedet. Men sådan er virkeligheden ikke, siger Per Christensen og fortsætter:
Cirka 15 procent af 3F’s medlemmer går på arbejde, selv om det ikke - i gåseøjne - kan betale sig for dem.
- Jeg kender ikke nogen privat, og jeg kender heller ikke nogen medlemmer, der ikke gerne vil arbejde. Cirka 15 procent af 3F’s medlemmer går på arbejde, selv om det ikke - i gåseøjne - kan betale sig for dem.
- Vi er et folkefærd, der rigtigt gerne vil gå på arbejde, for vi vil gerne have det sociale fællesskab på arbejdspladsen.
Per Christensen er helt overbevist om, at lighed fremmer vækst og velstand.
- Jeg kan henvise til utallige OECD-analyser, som peger på, at de lande, der har den højeste lighed i Europa, er også de lande, som har den højeste velstand.
- Det samme gør sig i øvrigt gældende for de lande, der har de stærkeste fagforeninger. De har også størst velstand.
Fra den 10. til 15. september holder fagforbundet 3F kongres i Aalborg. På kongressen vælges den daglige ledelse af 3F og hovedbestyrelsen. Man diskuterer 3F’s faglige og politiske grundlag. Eventuelle lovændringer bliver sat til afstemning.
Der er 775 delegerede til kongressen, som foregår i Aalborg Kongres & Kultur Center.
59-årige Per Christensen er formand og genopstiller til formandsposten.
3F har 290.000 medlemmer blandt andet inden for industri, byggeri og transport.
Læs mere om kongressen her.