Prins Harry og Meghan Markles fond, Archewell Foundation, er blevet erklæret midlertidigt konkurs på grund af misligholdelse, ikke indgivet regnskaber og gæld til det offentlige, skriver flere engelske medier, heriblandt Telegraph, som først rapporterede om historien her til formiddag.
Den officielle skrivelse forbyder ligeledes parret at indsamle penge og få donationer, så længe papirerne ikke er i orden.
Det skulle efter sigende være skatteregnskaberne for 2022, som mangler at blive indleveret samt en check på et unavngivet stort beløb.
Talsmænd for fonden siger dog, at der er sket en fejl, checken er så at sige forsvundet i posten, og indrapporteringen skulle også bero på en fejl. "Parret var ikke klar over den ikke fremkomne check, først når de får konkurs-begæringen", hedder det.
Det er de californiske myndigheder, hvor fonden har hjemme, som har sat fonden på standby. Archewell Foundation skal fremme unge menneskers vilkår gennem sport.
For et par år siden gik det rigtig godt for Archewell Foundation. Således kunne den mønstre en svimlende indsamling på 10.3 mio. engelske Pund. (90 mio. kroner.)
Året efter, 2022, i kølvandet på den megen ballade med parret og kongefamilien internt faldt donationerne til sølle 1.6 mio. Pund, 13.8 mio. kroner.
Hvad sidste års indsamling endte på vides ikke, men der blev rapporteret et tab for fonden. De dårlige tal får også nogle medier til at spekulere i, om der overhovedet er grobund for fonden mere.
Et uddrag af konkursbegæringen. Foto: California Justice Department