En video af en mand, der står på en balkon og svinger med det palæstinensiske flag er blevet delt og kommenteret lystigt på det sociale medie X i løbet af mandagen.
I teksten til videoen står nemlig, at det er den danske kong Frederik, der har begivet sig ud på altanen i København for at vise sin støtte til det palæstinensiske folk, mens der bliver sunget på gaden under ham.
Problemet er dog, at det ikke er den danske konge, der svinger med flaget, og videoen viser sig at være optaget på en gade i Malmø i forbindelse med Eurovision i sidste uge.
Mange brugere har dog gjort opmærksom på problemet, og X har da også nu tilføjet en tekst, som videregiver oplysninger fra brugere, der fortæller den rigtige historie.
Her ses et nærbillede af manden, som fejlagtigt blev udpeget som kong Frederik:
(Foto: X)