Igennem mange år har Dansk Folkepartis partidronning Pia Kjærsgaard og dansk fagbevægelse haft et særdeles køligt forhold.
I forbindelse med dagpengereformen kørte landets største fagforbund 3F store annoncekampagner, hvor Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup blev tegnet med sorte tyvemasker og med teksten 'Som tyve om natten' blev beskyldt for løftebrud i forbindelse med dagpengereformen.
I dag er der andre boller på suppen, når Kristian Thulesen Dahl, Mette Frederiksen og 3F-formand Per Christensen optræder sammen i samme sofa og indgår aftaler om blandt andet at kæmpe imod at hæve pensionsalderen og indføre topskattelettelser.
Pia Kjærsgaard glæder sig over, at fjendskab er erstattet af fornuft og venskab.
- I dag har vi et vældig godt forhold. Bent Bøgsted, vores beskæftigelsesordfører, har altid haft et fint forhold til fagbevægelsen, og nu mødes fagbevægelsens top også på partilederniveau med Dansk Folkeparti. Det er fint, at man kan have en fornuftig dialog, siger Pia Kjærsgaard.
I det hele taget mener Folketingets formand, der torsdag fylder 70 år, at fagbevægelsen er kommet til fornuft i sit syn på Dansk Folkeparti og har indset, at partiet er et arbejderparti på samme måde som Socialdemokratiet.
- Dansk Folkeparti har jo vældig mange arbejdere, der stemmer på os. Generelt synes jeg, at hvis fagforeningerne fokuserer meget på, at de er til for medlemmernes skyld, kan de også se fordelen ved at have et udmærket samarbejde med os som parti, siger hun.
Iskoldt forhold mellem S og DF
Pia Kjærsgaard mener også, at fagbevægelsens negative holdning til Dansk Folkeparti i mange år hang sammen med, at Socialdemokratiet havde dømt Pia Kjærsgaards parti ude i kulden. Blandt andet da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen dæmoniserede Dansk Folkeparti ved at fastslå, at partiet aldrig ville blive stuerent.
- Det smittede givetvis af på fagbevægelsens holdning, at Poul Nyrup ikke brød sig om os. Vi blev betragtet som og var også en stor trussel i forhold til Socialdemokratiet, da vi opstod i 1995. Der var faktisk et iskoldt forhold mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti dengang, og da fagbevægelsen har været og er tæt forbundet med Socialdemokratiet, smittede det klart af, siger hun.
Når Socialdemokratiet dengang kørte kampagner imod Dansk Folkeparti, gjorde fagbevægelsen det også, noterer hun. Derfor er hun ekstra glad, når hun i dag ser, at de to partiformænd og 3F's formand har god kemi.
Balstyrisk 3F-formand
Hendes eget personlige forhold til fagbevægelsen har været anstrengt i flere omgange.
Som hjemmehjælper meldte hun sig ind i det daværende Kvindeligt Arbejderforbund i slutningen af 70erne.
- Jeg var medlem, indtil jeg blev sur. Der var en eller anden detalje, som jeg ikke husker længere, men jeg var sur, og da jeg skrev et brev, som jeg aldrig fik svar på, meldte jeg mig ud, siger Pia Kjærsgaard.
Da hun stadig var formand for Dansk Folkeparti og lagde stemmer til blandt andet dagpengenedskæringer, beskyldte daværende 3F-formand Poul Erik Skov Christensen hende for at være pamper og hykler og lægge stemmer til besparelser på de arbejdsløse og børnefamilierne.
Fuldstændig balstyrisk 3F-formand
- Jeg kan huske ham der Poul Erik Skov Christensen, altså Gud fri mig vel. Det var godt nok andre forhold end i dag, og jeg kan bare glæde mig over, at der i dag er et fornuftigt forhold, siger hun og husker de mange konfrontationer mellem de to.
- Det var nærmest hadefuldt og personligt, og det var helt tosset. Derfor ser jeg med glade øjne på, at tingene har udviklet sig i en god retning. Nu har jeg altid haft et godt forhold til Dennis Kristensen, og det var mere ham den anden (Poul Erik Skov Christensen) der var fuldstændig balstyrisk, siger hun.
Grunden til at fagbevægelsen har haft et horn i siden på Dansk Folkeparti, er at partiet lagde stemmer til en halvering af dagpengeperioden fra fire til to år i den kontroversielle dagpengereform samt var med til at barbere efterlønnen. Det står Pia Kjærsgaard gerne ved, men hun afviser fagbevægelsens beskyldninger om løftebrud.
- Det er da klart, at fagbevægelsen til enhver tid helst vil bevare en lang dagpengeperiode. Men det er bare ikke første gang, at en dagpengeperiode er blevet skåret ned, skulle jeg hilse og sige. Det er den også blevet under socialdemokratiske regeringer. Og mens Socialdemokratiet sad i regering, ønskede de ikke at ændre tingene tilbage. Mette Frederiksen har højt og tydeligt sagt, at dagpengeperioden nu er to år, fastslår hun.
Pia Kjærsgaard afviser også enhver anklage om løftebrud.
- Dagpengereformen blev til under finanskrisen, og det er ikke noget, som man gør for sjov. Det var nødvendighedens lov, og det kan man også komme ud for som politiker. Men vi gjorde det inden et valg. Ingen var i tvivl om det. Og det synes jeg ikke man kan kalde løftebrud. Man ville da gerne have været det foruden, det skal jeg sandt for dyden gerne indrømme, men det var midt i en finanskrise.
- Et løftebrud er for mig, at man højt og helligt lover noget i en valgkamp, og så ikke holder det eller gør det modsatte, når valget er overstået. Og det var altså ikke tilfældet med dagpengereformen, understreger hun.
Føler sig hjemme i både rød og blå blok
Føler du dig mest hjemme i rød eller blå blok?
- Jamen, det kan jeg slet ikke sige. Jeg synes, at de der begreber er ved at blive godt udvandet og heldigvis for det. Det er meget svært at sige, hvor jeg helst vil være. Jeg er ganske godt tilfreds med, at Dansk Folkeparti står i en rolle, hvor vi har drøftelser mellem Socialdemokratiet men også med en borgerlig regering. Vi er i den rolle, vi gerne vil være, siger hun.