Selv om der er sendt breve ud til kontanthjælpsmodtagere, er det langt fra alle, der nu ved , hvor meget de mister, når kontanthjælpsloftet træder i kraft 1. oktober.
For mange har ikke læst brevene, der også kan være for svære at forstå.
I Aalborg Kommune har man hen over sommeren undret sig over, at man ikke fik flere henvendelser efter de varslingsbreve, der var sendt ud.
Thomas Lohman, der er leder af Socialsekretariatet i Aalborg Kommune, mener, at en af grundene kan være, at de ikke har læst dem.
- En del af de her borgere har måske ikke tradition for at læse det, der kommer fra kommunen, eller ikke læse det så grundigt – derudover er meget af det, vi har sendt ud jo sådan noget med en information fra kommunen om, at man skal være opmærksom på, at noget kan ske, siger Thomas Lohman.
Eksempel på brev om 225-timersreglen.
Umuligt at læse
Brabrand Boligforeningen har sat medarbejdere til at gå rundt og ringe på hos alle, der får kontanthjælp og fortælle dem om kontanthjælpsloftet og uddele pjecer foreningen selv har skrevet.
- Den ene ting er, at brevet er umuligt at læse. Den anden er, at de sandsynligvis ikke engang har læst det, for det er sendt ud med e-boks, som mange aldrig åbner, siger Henning Winther, der er boligsocial leder i Brabrand Boligforening.
For brevene fra kommunen og Udbetaling Danmark er uforståelige.
- De breve, man sender ud, er svære at forstå også for veluddannede etniske danskere, der arbejder inde i systemet. Det synes jeg både er frækt og sjofelt over for dem, der får det. Det må jeg sige, siger Henning Winther.
Men Henning Winther er hård i sin kritik af den måde, der er formuleret på.
- Man sender et relativt komplekst brev på to sider i en god Djøf-tone, om at man får sådan og sådan og så er der otte siders lovtekst med. Det er legitimeringskommunikation. Myndighederne skal bare kunne sige, at de har givet beskeden. Så er det lige meget, om modtagerne kan forstå det, siger Henning Winther.
Varslingsbrev sendt til kontanthjælpsmodtager.
De boligsociale medarbejdere i foreningen opdager tit, at der ligger halve år gamle ulæste beskeder fra kommunen i beboernes e-boks, når de hjælper dem med for eksempel økonomi.
- Det kan være det brev fra april, som de skulle svare på inden 14 dage for at få tillæg for bestået danskprøve, siger han.
Får besked fra banken
Henning Winther vurderer, at mange af kontanthjælpsmodtagerne ikke får besked om kontanthjælpsloftet før deres bank ringer til dem i starten af oktober og siger, at der ikke er dækning på kontoen til at betale deres husleje.
Kontanthjælpsloftet medfører, at mange får 1-4.000 kroner mindre i boligstøtte. De store boligforeninger får boligstøtten indbetalt direkte fra Udbetaling Danmark.
Har man ikke forstået kontanthjælpsloftet, vil det derfor se ud som om, at ens husleje pludselig er steget med flere tusinde kroner.
- Jeg forventer, at vi bliver lagt ned af opkald omkring 1. oktober. Boligselskaberne risikerer en seriøs shitstorm fra beboere, der først er blevet ringet op fra banken, og som ikke forstår, hvorfor huslejen er steget, siger han.
Stor indsats
Ekspert i offentlig kommunikation, lektor Karsten Pedersen fra RUC, mener, at brevene er så svære at forstå, fordi kommuner vil undgå, at de bliver udsat for kritik. Og det kan ende med at være en overtrædelse af loven.
- Det er faktisk, når det kommer til stykket, en overtrædelse af vejledning i lov om offentlighed i forvaltningen, fordi det ikke er klart sprog. Det går ikke bare hen over hovedet på folk, det er fuldstændigt umuligt at læse, hvad de står. Det er ikke bare et spørgsmål om, at folk ikke har uddannelsen til det. Det er for indforstået til, at vi kan være med, siger han.
Avisen.dk har talt med Aarhus Kommune om kritikken fra Brabrand Boligforening. Kommunen oplyser, at den ikke selv har skrevet noget, men bruger standardbreve fra KMD. Hos KMD er meldingen, at Kommunernes Landsforening (KL) har ansvaret for brevene.
Niels Arendt Nielsen, kontorchef i KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse, svarer i en mail.
- Der er gjort en stor indsats for at formulere brevene, så de både overholder lovgivningens krav til information og samtidig er til at forstå. Derudover står kommunerne naturligvis til rådighed for at forklare borgerne nærmere om reglerne både telefonisk og ved personligt fremmøde, skriver han.