Manglen på praktikpladser til tømrer-, maler- og frisørlærlinge er slet ikke den stopklods for de unge, som den er blevet udskreget til.
Sådan lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening i dag i nyhedsbrevet Agenda.
Hver tredje, der starter på en erhvervsskole ender med at falde fra - og mange af dem på grund af manglen på praktikpladser i erhvervslivet.
Men nye Dansk Arbejdsgiverforenings analyse af de seneste tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning fra juni i år viser, at det behøver de slet ikke.
95 procent af de 11.000, der ikke kan finde en praktikplads, går nemlig på en uddannelse, hvor de har mulighed for at fortsætte i skolepraktik og dermed færdiggøre deres uddannelse.
Direktør på uddannelsescenter CPH West, Eva Hofman-Bang, siger, at praktikpladser på virksomheder altid er at foretrække, men hun glæder sig over, at så mange har mulighed for at færdiggøre deres uddannelse med skolepraktik.
- På CPH West har vi en velfungerende skolepraktik, hvor mange af de unge kommer ud i delforløb på virksomhederne. Trafikken ind og ud af skolepraktikken gør, at eleverne får tæt kontakt til virksomhederne, siger hun til Agenda.
Christian Helms Jørgensen, der er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC, vil ikke udtale sig om de nye tal, da han ikke har kendskab til, hvordan Dansk Arbejdsgiverforening har regnet sig frem til resultaterne.
Men han vurderer, at det er problematisk at sidestille erhvervspraktik og skolepraktik. Der er afgørende forskelle, der gør, at man ikke kan forlange, at alle eleverne med kyshånd tager imod skolepraktikken, mener han.
- De skal være mobile fagligt og geografisk. De skal være for eksempel være villige til at flytte til Jylland. Og da aldersgennemsnittet på erhvervsskolerne har været stigende, er der måske også problemer med at skulle bryde op fra familien for at flytte et andet sted hen, siger han til Newspaq.
Samtidig peger han på, at kvaliteten af skolepraktikken ikke er kvalitetsmæssigt sidestillet med erhvervspraktikken, fordi den er konjunkturbestemt til at skulle udfylde hullet, når arbejdsgiverne siger nej til elever.
- Man ønsker ikke fra politisk side, at den skal udkonkurrere den ordinære praktik. Det kan være meget rimeligt, men det betyder også, at de unge, der læser signalerne, forstår, at det ikke er et ligeværdigt tilbud, siger Christian Helms Jørgensen.