Undervisningsminister Christine Antorini (S) en er på vej med et forsøg, som skal give comeback til modersmålsundervisningen i folkeskolen efter at have været i glemmebogen de sidste 10 år.
Og forsøget vækker begejstring hos de danske skoleledere, som har store forventninger til effekten.
- Vi har erfaringer for, at børn skal have mindst et sprog, hvor de er rigtig dybt funderede, og så er det næsten lige meget, om det er dansk eller et andet, forklarer formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle.
- Hvis de har det, kan de hurtigt lære andre sprog og begrebsverdener, men hvis ikke, så bliver de mere eller mindre handicappede rent udtryksmæssigt.
- To halve sprog giver ikke et helt, konstaterer han.
Anders Balle henviser til forsøg fra USA, hvor uddannelsesniveauet er steget markant hos elever af latinamerikansk afstamning, efter at de er blevet undervist på modersmålet.
Men udfordringen i de danske skoler er langt mere kompliceret, påpeger professor Niels Egelund fra Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling ved Aarhus Universitet.
- Det er svært at skaffe kvalificerede lærere på de mange forskellige sprog, eleverne taler. Det optimale ville være, at man havde en lærer med samme baggrund som eleverne, men det er helt urealistisk, konstaterer han.
Niels Egelund henviser til, at nogle danske skoler har en elevsammensætning, som rummer hele 25 forskellige modersmål.
- Undervisningen er god for de elever, der er svage på deres modersmål. Men så længe det er et frivilligt tilbud, så rammer man ikke de svageste. Og vores erfaringer fra både Danmark og Sverige er, at effekten er meget, meget svag, siger forskeren.
Trods sin skepsis bakker forskeren dog op om forsøget.
/ritzau/