København, 21. september 2016

I sin nye 2025-plan lægger regeringen op til at skabe klarere regler for de hundredtusindvis af danskere, der hvert år udlejer deres bolig, sommerbolig eller private ejendele. Og det er en rigtig god ide, mener skatteekspert Niels Sonne, for deleøkonomien har efterhånden udviklet sig til en milliardindustri på sorte penge. I en ny undersøgelse fra Deloitte indrømmer 19 pct. af udlejerne da også, at de kun opgiver en del af deres indtægter til Skat, mens 21 pct. indrømmer, at de ikke opgiver indtægten overhovedet. Komplicerede regler kan have medvirket til den dårlige moral.

- Der er ingen tvivl om, at statskassen går glip af mange penge hvert år, fordi danskerne ikke får selvangivet deres overskud ved privat udlejning. Mange synes måske, at de bare lejer deres egne ting ud, og at det derfor ikke er nødvendigt at betale skat, men sådan er reglerne altså ikke skruet sammen. Det tror jeg faktisk godt, danskerne ved, siger Niels Sonne, der er statsautoriseret revisor og ekspert i personskat i Deloitte.

Niels Sonne medgiver, at de nuværende udlejningsregler kan synes komplicerede for nogle, hvilket kan være en af grundene til, at fire ud af 10 vælger at se stort på reglerne.

- Skal man tage danskerne i forsvar, er det ikke altid let at beregne de skattemæssige konsekvenser af privat udlejning. Det er nemlig kun fortjenesten, der skal beskattes, hvilket betyder, at man kan trække de tilhørende driftsudgifter fra. Her kan udregningen til tider blive ret så kompliceret, hvilket uden tvivl kan få nogen til at kaste håndklædet i ringen og bare gøre det sort.

Ifølge Niels Sonne er det derfor en god ide at udvide den regel, der allerede gælder for boligudlejning, nemlig at indføre et standard bundfradrag på bruttoindtægten.

- Med et skattefrit bundfradrag siger man til folk: Hold dig under en vis bruttolejeindtægt, så er det skattefrit, og du skal hverken tænke på regnskab, udgifter, overskud eller skat. Går du derimod over beløbsgrænsen, skal du beskattes af netto-overskuddet efter de almindelige, komplicerede regler, der gælder for alle, som udlejer erhvervsmæssigt.

- Disse regler kunne man med fordel udvide til også at omfatte biludlejning, tøjudlejning eller andre hjørner af deleøkonomien. Det ville gøre hele området langt lettere at håndtere rent skattemæssigt.

Det er naturligvis op til politikerne at beslutte, med hvilket beløb bundfradraget skal indføres eller udvides, og hvilke ydelser det i så fald skal gælde for.

- Skal man omfatte hele deleøkonomien, burde man have et bundfradrag for både privat udlejning og bytning af tjenesteydelser. Reelt ville det betyde, at man inden for en vis beløbsgrænse ville give danskerne lov til at tjene penge skattefrit.

- Til gengæld kan man jo så kræve, at udlejningsportalerne registrerer brugerne og indberetter indtægterne. Det er den mest effektive metode til at komme skattesnyderiet til livs, siger Niels Sonne.

Ca. en halv million danskere udlejer hvert år enten deres bolig, deres bil eller mindre ejendele.

Fakta:

Så mange danskere har inden for de sidste to år prøvet kræfter med udlejning af...

Sommer- eller feriebolig: Ca. 220.000

Egen bolig: Ca. 120.000

Egen bil: Ca. 100.000

Tøj, kjoler, maskiner og husholdningsapparater: Ca. 60.000

Sådan har udlejerne håndteret skattebetalingen:

54 pct. opgav indtægterne helt efter reglerne

19 pct. opgav kun dele af indtægten

21 pct. opgav ikke indtægten overhovedet

6 pct. ønsker ikke at svare

Tallene er baseret på i alt 1061 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.