"Kom så med listen over, hvilke virksomheder der får udført arbejde i danske fængsler og arresthuse."

Sådan lyder opfordringen til Kriminalforsorgen fra Karina Lorentzen Dehnhardt, der er retsordfører for SF.

Læs også: Hvem er de 400-500 hemmelige firmaer?

Hun vil bede justitsminister Lars Barfod (K) svare på, hvorfor Direktoratet for Kriminalforsorgen, der hører under Justitsministeriet, ikke vil efterkomme Folketingets Ombudsmands afgørelse: Nemlig, at offentligheden har krav på at vide, hvilke virksomheder, det drejer sig om.

Mistænkeligt

"Med denne lukkethed bidrager Kriminalforsorgen og virksomhederne til at mistænkeliggøre sig selv og arbejde udført af indsatte", siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Men tabuet skal brydes, og virksomhederne bør ikke skamme sig over, at få udført arbejde af indsatte, mener hun.

"Tværtimod kan det være en samfundsmæssig god gerning, hvis ikke der ydes konkurrenceforvridende virksomhed. Bryd tabuet, stå ved, hvor produkterne produceret, og skab en åbenhed som gør, at det i fremtiden vil forekomme legitimt at få udført arbejde i fængsler," anbefaler hun.

Kim Østerbye, formand for fængselspersonalets fagforening, Fængslesforbundet, er enig.

Mulighed for profilering

"Virksomhederne burde stolt profilere sig på at bidrage til at yde vigtig samfundstjeneste, som det er, at få udført arbejde i fængsler," siger han og understreger, at fængsler med beskæftigede indsatte er bedre steder at være – også for personalet.

"Men virksomhederne vil ikke have offentliggjort, at de får arbejdet udført i fængsler. Det skyldes frygt for, at konkurrenterne opdager det. Derfor truer de Kriminalforsorgen med at opsige samarbejdsaftalerne og udflytte arbejdet til Kina," siger forbundsformanden.

Karina Lorentzen Dehnhardt understreger, at hun er skeptisk over for det, som hun betegner 'samlebånds-dippedut-arbejde' udført at indsatte.

Hun siger, at der er behov for, at fængselsarbejdet opkvalificeres, så fangerne tilegner sig en form for faglighed gennem arbejdet.