Torben Johansen holdt op med at leve, da han fyldte 40 år. Eller sådan føltes det.
Et års uforklarlige, kraftige smerter i benene havde sendt ham fra specialist til specialist. Indtil han blev ringet op af overlægen fra Frederiksberg Hospital.
“Han bad mig møde op og sætte mig ned. Jeg blev helt paf. Han kunne have sagt, hvad som helst. Jeg hørte slet ikke efter,” fortæller den nu 50-årige tidligere murerarbejdsmand.
Han fik diagnosen smuldring af lårbenshovedet på begge hofter.
Siden har Torben Johansens liv været en lang kamp for at få et liv til at hænge sammen. Først på dagpenge, siden på kontantjælp - og nu kæmper han for at få tilkendt førtidspension.
Torben Johansens sagsbehandler har indstillet ham til førtidspension. Hans læge siger, at hans tilstand er stationær - og en psykolog vurderer, at der ikke er flere muligheder for at bringe ham tættere på arbejdsmarkedet.
Alligevel venter Torben Johansen endnu.
Maraton i tålmodighed
De senere år har været en maraton i tålmodighed - for at vise, at han højst kan stå på sine kunstige hofter og arbejde en halv time uden pause om dagen.
Samtidig har han også skullet bevise, at han ikke er psykisk syg. Han er bare bange for sin nabo, der fik 70 dages fængsel for at have overfaldet ham i 2003. De bor dør om dør på samme svalegang i nogle betonlejligheder på Nørrebro i København.
Da Avisen.dk møder ham, er han i projektet Revanche for psykisk skrøbelige i Incita, der arbejdsprøver syge borgere. Her deltager han i en angstgruppe - selvom han ikke er psykisk syg, og overfaldet intet har med hans arbejdsevne at gøre.
Indstillet til førtidspension
Den manglende førtidspension skyldes en indstilling fra en jurist i Københavns kommune, der har hæftet sig ved, at en speciallæge i psykiatri har givet Torben Johansen antidepressiv medicin. Det fik han, fordi han sørgede over sin kæreste, som døde et halvt år forinden i 2007.
Derfor konkluderer juristen, at der stadig er mulighed for at behandle ham. Derfor står Torben Johansen nu på venteliste til en psykiater, der har et års ventetid.
Skør i låget
“Det virker, som om juristen tænker, at hvis man har to kunstige hofter, så må man være skør i låget og så parkerer han mig hos psykiateren,” siger Torben Johansen sarkastisk.
En rapport fra Incitas progressionsrapport konkluderer, at hans dage på arbejdsmarkedet er talte:
“Torben har generelt svært ved at udføre fysisk arbejde. Han kan ikke løfte eller bukke sig ned efter ting pga. hans hofter,” hedder det blandt andet.
Holder på sin ret
Torben Johansen holder på sin ret og har først klaget til Københavns uvildige borgerrådgiver Johan Busse over, at han intet hørte til sin første ansøgning om førtidspension i to år.
Klagen over den lange sagsbehandlingstid udløste straks et brev fra en af kommunens jobcenterkonsulenter:
“Det må herefter konstateres, at der er tale om en helt uacceptabel sagsbehandling”.
Men siden er Torben Johansen blevet sendt i endnu en arbejdsprøvning og har fået afslag på førtidspension, fordi han først skal behandles hos en psykiater. Det har han så klaget over til Beskæftigelsesankenævnet, som ikke har behandlet sagen endnu og forbeholder sig ret til 13 ugers sagsbehandlingstid.
- Det overordnede mål er at hjælpe ledige eller sygemeldte borgere med at finde arbejde.
- Borgerens retssikkerhed skal styrkes gennem en beskrivelse, udvikling og vurdering af borgerens arbejdsevne.
- En fælles systematik i sagsbehandlingen skal reducere afhængigheden af den enkelte sagsbehandlers erfaring og metode.
- Enhver borger skal behandles individuelt. Der må ikke være automatik i afgørelser.
- Der skal være dokumentation for de socialfaglige vurderinger og afgørelser, og ensartethed og gennemskuelighed i sagsbehandlingen.
- Borgeren skal have mulighed for at spille en aktiv rolle i behandlingen af sin sag gennem dialog med sagsbehandleren.
- Processen med at afdække arbejdsevnen skal ske i tæt samarbejde med borgeren.
Kilde: Loven om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne, Retsinformation.dk