Klaus Riskær har gjort det, flere folketingspolitikere har gjort det, og en række andre kendte - men også ukendte - danskere har fulgt trop: De har postet 'valg-fies' - fotos fra stemmeboksen, hvor de viser, hvilken kandidat krydset er sat ved.
Det er bør man ikke. Der er nemlig stemmehemmelighed i Danmark, så derfor må man i princippet ikke vise andre, hvad man har stemt, oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Det vil nemlig være i strid med stemmehemmeligheden, som følger af folketingsvalglovens paragraf 48, stk. 3, hvoraf det fremgår, at vælgeren skal sammenfolde sin stemmeseddel efter stemmeafgivningen, så ingen kan se, hvem krydset er sat ved.
Dagen igennem har der på de sociale medier været historier om, hvilken straf 'selfie-synderne' mon får. Bøde? Fængsel? Eller erklæres deres stemme ugyldig?
Ingen af delene, siger Økonomi- og Indenrigsministeriets valgkonsulent Christine Boeskov.
- Der sidder IKKE nogle i ministeriet og overvåger de sociale medier i dag for at tjekke, hvem der poster valg-selfier. Og der vil IKKE være nogle sanktioner til dem, der gør det. De kommer hverken i fængsel eller benlås. Det er IKKE strafbart, slår Christine Boeskov fast over for Avisen.dk.
Hun understreger, at reglen med stemmehemmelighed har sin helt fornuftige årsag. Den skal være med til at sikre det frie valg. Den skal sikre, at folk ikke føler sig presset til at stemme noget bestemt. Og den skal forhindre, at folk 'sælger' deres stemmer og bruger selfiet som et bevis.