50-kronesedlen var den første, 100-kronesedlen er den største.

Med 55 millioner sedler står 100-kronesedlen for en tredjedel af alle danske sedler i omløb. Når den nye seddel udkommer otte dage, vil den være nummer to i den nye serie, hvor broer og oldtidsfund erstatter store danskere og dyr.

Den nye 100-kronesedlen viser Den gamle Lillebæltsbro i stedet for komponisten Carl Nielsen. Hindsgavl-dolken fra nationalmuseet har også fået en plads på den nye seddel, som kunstneren Karin Birgitte Lund har designet.

Nationalbanken har lavet de nye sedler, så de er svære at forfalske. Sedlerne har derfor en række avancerede sikkerhedselementer, bl.a. et hologram og vinduestråd med bevægeligt bølgemotiv.

"Vinduestråden er et helt nyt sikkerhedselement, som endnu kun findes på få andre sedler i verden. I Danmark har vi heldigvis ikke mange sager med falske penge, men det er vigtigt at holde antallet nede. Derfor skal vi hele tiden være et skridt foran falskmøntnere og have så avancerede sikkerhedselementer på vores sedler, at de er meget svære at forfalske," siger nationalbankdirektør Nils Bernstein.

Du kan let se om den nye seddel er ægte. På begge sider af sedlen skal der være noget, der bevæger sig. I hologrammet på siden med broen kan man se et lille motiv af oldtidsfundet med linjer omkring. Linjerne skifter farve, når du bevæger sedlen. På sedlens anden side kan du i vinduestråden se et bølgemotiv, hvor bølgerne bevæger sig modsat af, hvordan sedlen vippes.

Der findes også sikkerhedselementer på sedlerne, som ikke kan ses med det blotte øje. Lægger man sedlen under et forstørrelsesglas, kan man se en mikrotekst med skjulte symboler i bl.a. 100-kronesedlens kort og i træerne til venstre for broen. Mikroteksten viser bl.a. sedlens værdi og Hindsgavldolken. Blandt de andre sikkerhedselementer kan vandmærket og den skjulte tråd, ses, når sedlen holdes op mod lyset. Desuden er der en fluorescerende farve på sedlen, som kun er synlig i ultraviolet belysning.