Om du bare skal slå nogle hurtige fødselsdags-boller op, eller du skal lave et surbrød, der skal hæve i 24 timer, så skal der bruges gær. Lidt mere til førstnævnte og en del mindre til det langtidshævede.
Gær er uundværligt, og ganske billigt. 1 krone for en almindelig pakke og en femmer for de "fine" økologiske af slagsen. Og uundværligheden oplevede alle danskere, da vi i 1998 havde op mod en halv million danske arbejdere fra den private sektor i strejke i 11 dage. Storkonflikten lammede Danmark, og af frygt for pludselig ikke at have mad (eller brød) nok, så hamstrede danskerne gær i store mængder fra supermarkederne, hvis nu ...
Så ja, gær er en del af husholdningen, hvis man bager.
Selve gæren består af levende gærceller. Når gærcellerne går ind og nedbryder dejens sukkerarter, dannes der kuldioxid. Denne kuldioxid forårsager, at din dej hæver, og at dit brød bliver dejlig luftigt.
Under nedlukningen er der solgt mere gær end normalt, da vi pludselig har rigelig med tid til at eksperimentere med brød og andet bagværk derhjemme.
Avisen.dk bringer lige nogle gode råd med den sarte gær.
Foto: Unsplash
Husk altid:
* At gær skal altid opbevares på køl - både åbnet og uåbnet. For at lade gæren leve så længe som muligt efter åbning, er det vigtigt blot at pakke den tæt ind i det papir, som du købte den i. Drop plastikpose eller film, da der kan opstå kondens, som beskadiger gæren.
* At selv om gæren er tør eller småsmuldret, så er den stadig god at bruge. Men den må ikke være muggen, så er gærcellerne døde.
* At tørgær har en længere holdbarhed, men kræver også mere arbejde, da det skal blandes grundigere ind i dejen. Men ellers virker de to typer ens.
* At jo længere tid, din dej skal hæve, jo mindre gær skal du bruge. Hvis du bruger for meget, og dejen overhæver, så bliver det noget hårdt brød eller boller, når man bager det.
* At vandet skal ALTID være lunkent, hvis du ikke langtidshæver. Så kan du godt blande det op med kold kærnemælk eller vand. Men skal du lave brød inden for den næste time eller to, skal vandet være 35-37 grader varmt. Hvis det er for varmt dræber du cellerne, og dejen hæver ikke.
* At du må godt putte salt i vandet. Det ødelægger ikke gæren mere, men et gammelt husråd var, at det måtte man ikke, men de moderne gærtyper i dag er ikke så sarte.
Foto: Unsplash
* At durum og rugmel er tunge meltyper, som gør det svært for brød at hæve. Det betyder, at mange ofte ender med små, tunge grovboller. Når du laver grovbrød, så tænk over, at hævetiden skal vare lidt længere end normalt, for den tunge meltype gør det sværere for gæren at arbejde.
* At det kan være en fordel at tage gæren ud af køleskabet 1/2- 1 time før, du skal bruge den.