Løngabet mellem direktører og ansatte på danske virksomheder bliver stadigt større.
Mens enkelte direktører sidste år gik ned i løn, steg den gennemsnitlige direktørløn i landets største selskaber hele otte gange så meget som lønnen til medarbejderne på de samme virksomheder.
Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har foretaget, af lønforholdene i ti af Danmarks største virksomheder fra det såkaldte C20-indeks, der består af landets største virksomheder.
I de ti selskaber, som er med i analysen, steg medarbejderne i gennemsnit 1,3 procent i løn i 2012. Direktørerne fik til sammenligning 11 procent mere ind på lønkontoen - ifølge regnskabstal, som revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) har indsamlet.
I dag tjener en direktør for et af selskaberne i det såkaldte C20-indeks i gennemsnit 11,1 millioner kroner om året. Det voksende løngab bekymrer LO's cheføkonom, Jan Kæraa Rasmussen.
- Tallene viser, at lønudviklingen er blevet mere uretfærdig de senere år. Det er værd at hæfte sig ved, at en topdirektør i 1983 kunne hente en løn, der var cirka syv gange højere end en industriarbejders, og i 2006 mente aktionærerne, at en direktør skulle have 15 gange de almindelige medarbejderes løn. Den gennemsnitlige aflønning på 11,1 millioner kroner sidste år svarer til cirka 30 LO-ansattes løn i de samme virksomheder, siger Jan Kæraa Rasmussen.
I centrumvenstre-tænketanken Cevea mener direktør Kristian Weise, at det er vigtigt, at løngabet ikke vokser sig for stort.
- Selvfølgelig er det ikke sundt at have så stor en forskel i lønudviklingen hos topcheferne og de almindelige medarbejdere. Hverken ud fra et samfundsmæssigt eller virksomhedssynspunkt. Vi ved, at stor ulighed skaber svagere samfund, der er mindre stabile, og den sociale tillid forsvinder, siger Kristian Weise.
Lønstigningerne til topcheferne i de største selskaber falder i en tid, hvor politikere og virksomhederne selv maner til løntilbageholdenhed. Og blandt de virksomheder, som har indvilget i at udlevere tal for lønudviklingen, er det da også kun de ansatte i Coloplast, som har oplevet lønstigninger på over to procent, viser A4's analyse af lønforholdene.
Hos Carlsberg er 1.100 af de 1.600 danske ansatte gået 0,8 procent ned i løn i 2012. Samtidig har direktionens løn taget et hop på 66 procent. Med lidt over 51 millioner kroner til deling var de to direktører i Carlsberg, Jørgen Buhl Rasmussen og Jørn P. Jensen, sidste år landets bedst lønnede.
I medicinalvirksomheden Lundbeck fik medarbejderne i 2012 to procent mere end året før. Direktionen fik derimod en lønfremgang på knap 64 procent. Lundbeck understreger dog over for A4, at det store spring skyldes en ekstraordinær udbetaling. Det er en følge af, at medicinalfirmaet har aflivet ét bonussystem og indført et andet, hvor direktørerne skal investere en del af deres bonus i virksomheden.
Ifølge Anders Drejer, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, er der i krisetider forskel på villigheden til at belønne chefer og ansatte for deres arbejdsindsats.
- Det er naturligt at sige, ud fra et markedsmæssigt perspektiv, at medarbejdernes lønstigninger er markant mindre. Der er ikke den samme villighed til at belønne dem, som der var engang, og det accepterer man måske nok som medarbejder, fordi man vil beholde sit gode faste arbejde. Samtidig er der en større villighed til at betale noget mere for en chef nu, end man gjorde for ti år siden, siger Anders Drejer.
Det skyldes, at en dygtig chef altid er i høj kurs, mens jobmangel under krisen sænker efterspørgslen på menige medarbejdere.
- Der er et andet udbuds- og efterspørgselsforhold for chefer, end der er for medarbejdere. Derfor er der en villighed til at betale rigtig meget for chefer i en krise, siger Anders Drejer.
Dårlige tider og små lønstigninger til de ansatte spiller dog ind på de lønninger, som bestyrelserne tildeler direktørerne, fortæller Vagn Sørensen. Han er bestyrelsesformand i to af C20-selskaberne - TDC og FLSchmidt.
- Der er ingen tvivl om, at man skeler til den generelle lønudvikling. I TDC har der været år, hvor vi har været gennem store nedskæringsrunder, og hvor vi bevidst har sagt til ledelsen, at alle er nødt til at holde igen - uanset at der måske er en lønudvikling inden for topledere i denne her branche, siger han.
Vagn Sørensen understreger dog, at man ikke kan lade medarbejdernes lønudvikling spille for meget ind på topchefernes løn.
- Man må hele tiden have øje for nødvendigheden af at tiltrække de bedste ledelsesressourcer. Og skal man have de bedste, så er man nødt til at aflønne dem på markedsmæssige vilkår, siger han.
Der er dog en smertegrænse, pointerer han.
- Selvfølgelig kan der være nogen, som vi siger, vi simpelthen ikke kan honorere. Det vil sprænge vores lønkoncept, eller det vil se helt forkert ud. Men der er ingen tvivl om, at folk kender deres markedsværdi, siger Vagn Sørensen.
Danmark er de senere år kommet med på en international bølge, der dikterer, at lønnen stiger markant hurtigere for chefer end for menige medarbejdere.
En omfattende undersøgelse fra CBS, viser, at lønkurven for direktørerne for alvor knækkede opad lige omkring årtusindeskiftet.
Det betyder, at danske direktører rundt regnet er kommet på niveau med direktører uden for landet, forklarer professor ved Institut for Finansiering på CBS, Ken L. Bechmann.
- Hvis vi ser det med globale briller, så afspejler lønudviklingen stort set, hvordan det går med direktørernes internationale kolleger, siger han.
- I 2010 lavede jeg en undersøgelse af 30 danske selskaber. Den viste, at direktørerne ligger på niveau med Belgien og Frankrig og lidt under Sverige, siger Ken L. Bechmann.
Det er en smule under det europæiske gennemsnit. Men det skyldes udelukkende, at gennemsnittet trækkes i vejret af Irland og Storbritannien, som har en tradition for højere lønninger med mere bonus indbygget.
Den tradition hæfter Kristian Weise fra Cevea sig også ved.
- I USA og Storbritannien er forskellen mellem lønninger for almindelige mennesker og topchefer eksploderet. For et par årtier siden var topchefernes løn omkring 30-40 gange så stor som de menige medarbejderes, og nu er den 300-400 gange så stor, siger Kristian Weise og fortsætter:
- Så stor forskel har vi hidtil ikke set i Danmark. Selvfølgelig har man tjent mere, når man har været direktør, men der har været en sammenhæng. Nu er Danmark ved at komme med på det udviklingsræs, hvor der kommer større og større forskel mellem topchefer og almindelige medarbejdere, siger han.