ELEFANTEN I RUMMET TRAMPER SÅ HÅRDT, AT ALLE RUDER RYSTER.

Mens de socialdemokratiske medlemmer af KLs bestyrelse stemte ja til en historisk lockout af 250.000 offentligt ansatte og dermed til et frontalangreb på fagbevægelsens strejkekasser, hygger de mest fremtrædende socialdemokrater sig med alt muligt andet på de sociale medier.

Mette Frederiksens seneste Facebookopslag er fra den 6. marts og handler om den seneste undersøgelse af unge danske kvinders psykiske helbred. Henriks Sass Larsen meddelte sig markant på samme medie den 3. marts med den chokerende udmelding, at ”Vandtrykket i København er alt for lavt. Det er vi en gruppe, der prøver at gøre noget ved.”

Mattias Tesfaye er den mest aktuelle med et 8. marts opslag om, at han ikke giver sin kone blomster Valentinsdag men 8. marts i stedet, og at lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark skyldes den skæve barselsfordeling.

Ikke et ord om, at der er varslet lockout mod 450.000 offentligt ansatte på baggrund af overenskomstkrav, der netop handler om ligeløn. Ikke et ord om at Socialdemokratiet netop har bestemt sig for at følge i hælene på Sophie Løhdes historisk hårde krigserklæring mod alle lønmodtagere i Danmark, hvor hun ikke lagde skjul på, at hun var mere bekymret for slagtesvinene end for de danske borgere, der bliver berørt af den lockout, hun erklærede. Ikke et ord om, at Danmark risikerer at gå i sort den 10. april.

Spørgsmålet er, om det er total handlingslammelse i S-toppen, vi overværer, eller om vi er vidne til et historisk og endegyldigt kollaps i det gamle arbejderparti, der lige nu i realtid foretager det mest altafgørende svigt af det, der engang skulle forestille at være deres kernevælgere; nemlig de lavtlønnede og dem, der tror på, at en velfungerende velfærdsstat med et sikkerhedsnet for børn, gamle, udsatte og syge, er fundamentet for et godt liv for alle.

SOCIALDEMORAKTIET HAR IKKE været ægte rødt i mange herrens år, og farven er falmet mere og mere, siden nyliberalismen for alvor sneg sig ind med Poul Nyrup Rasmussen.

Men den massive tavshed omkring den forestående OK-konflikt tyder på, at Socialdemokratiet tror og håber, at ingen af os opdager, at de ikke siger noget, tror noget og gør noget ... og at de kan tie deres stemmeafgivning i KL-bestyrelsen ihjel.

De tror også, at alle har glemt, at Mette Frederiksen i 2008 var parat til at give 5 milliarder til en ligeløbspulje, hvor hun nu er 100 procent passiv i forhold til en overenskomstforhandling, der hele tiden har stået i ligelønnens tegn.

Der er muligvis en eller anden RUC-dreng eller ditto pige med speciale i politisk kommunikation, der har fortalt folketingsgruppen, at de bare skal tie stille, for så tror danskerne, at det hele er Sophie Løhdes skyld. Samme rådgiver har muligvis hvisket dem i ørerne, at de kan håbe på, at det ender med en god aftale for regeringen, for så er der flere penge til at føre velfærdspolitik for, når rød fløj overtager regeringstaburetterne om et års tid.

Vi ved alle sammen, at sosserne laver politik ud fra ”Grundbog i liberal økonomi bind 1 for første semester.” Men situationen er anderledes denne gang.

DANMARK ER PÅ VEJ I STORKONFLIKT. Danmark risikerer faktisk at være lammet om meget få uger. Danskerne vil ikke tilgive det såkaldt største arbejderparti, hvis det lurepasser og ikke engang gider forsvare egen stemmeafgivning i den her situation.

Så hvis S-toppen tror, de kan ride stormen af ved at stikke hovedet i busken og bare snakke om vandtryk, barsel og – ikke mindst – indvandring, indtil konflikten er overstået, kommer de til at tage grundigt fejl.

Socialdemokraterne i KLs bestyrelse kunne have valgt at sige, at de bakkede op om lønmodtagernes yderst legitime krav. For pengene er der. Endda i overflod! Regeringen vil bare ikke bruge dem på løn til de medarbejdere, der holder velfærdsstaten på benene; de skal bruges på skattelettelser og kampfly. Så kursen fortsætter. Socialdemokratiet har deltaget aktivt i skattelettelser for 57 milliarder og lader nu Sophie Løhde og co. gøre det beskidte arbejde med at få knækket de offentlige lønmodtagere før regeringsskiftet.

Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet fortsat kan holde sammen på sig selv uden andet politisk projekt end indvandrerstramninger og velfærdsnedskæringer. For partiets rolle som forsvarer af velfærdssamfundet og Den Danske Model er slut. Selvom der findes mange gode socialdemokrater, så har Socialdemokratiet udviklet sig til arbejderbevægelsens skamplet.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.