Vladimir Putin vil med en række ændringer af den russiske forfatning sikre, at han har magten, når hans præsidentperiode udløber om fire år.
Det vurderer Jens Worning Sørensen, der er tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg og udenrigskommentator på Kristeligt Dagblad.
- Nu er der en drejebog for, hvordan den politiske stabilitet og Putins magt kan vare ved efter 2024, hvor han ikke længere kan stille op som præsident.
- Putin skaber en mulighed for sig selv ved at få indflydelse på, hvem der bliver den næste præsident, og hvem der skal bestemme, hvem der skal være den næste præsident, siger Jens Worning Sørensen.
Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev, har onsdag meldt ud, at den russiske regering træder tilbage.
Det skete, kort efter at Vladimir Putin havde varslet ændringer i landets forfatning.
- Det er meget overraskende. Men det er bestemt ikke ulogisk. Nu har Vladimir Putin taget initiativet til at sikre sin egen magt, siger Jens Worning Sørensen.
Ifølge den russiske forfatning kan en præsident maksimalt sidde i 12 år - svarende til to valgperioder - i træk.
Putin har i denne omgang været præsident siden 2012, men har siddet på magten siden 1999, hvor han første gang blev premierminister.
Det er et åbent spørgsmål, hvilken officiel titel Putin vil sigte efter, når hans nuværende præsidentperiode løber ud i 2024.
Jens Worning Sørensen vurderer, at der er en række muligheder for Putin, som især er optaget af Ruslands rolle internationalt.
Han kan for eksempel få en plads som leder af det nationale sikkerhedsråd. Det vil ifølge Jens Worning Sørensen give ham en central magt i forhold til sikkerheds- og udenrigspolitik.
Det kunne også være en model som i Kasakhstan. Her er den mangeårige præsident Nursultan Naserbajev trådt af, men har en rolle, der er over den siddende præsident.
Ud over at beholde magten vil Vladimir Putin ifølge Jens Worning Sørensens vurdering sikre sig, at han ikke kan blive retsforfulgt af fremtidige præsidenter.
- Putin har brug for at sikre sin egen sikkerhed og formue. Historisk set har fredelige magtovergange i Rusland - set helt tilbage til zar-tiden - været vanskelige. Enten er man havnet i unåde eller blevet dræbt, siger han.
Jens Worning Sørensen nævner, at Vladimir Putin kunne ønske sig en løsning, som da Putins forgænger, Boris Jeltsin, i 1999 overdrog magten til Vladimir Putin.
Dengang fik Jeltsin og hans nærmeste familie amnesti efter et dekret fra Vladimir Putin.
/ritzau/