Superrocker og Bagger-bodyguard, Brian Sandberg, har genopdaget glæden ved Kira Eggers. De to var kærester i 90'erne, og nu er forholdet genoptaget.
Det erfarer Nyhedsbureauet Newspaq.
Det genforelskede par er dog ikke meget for at vedstå sig forholdet.
"Det er ikke noget, jeg kan bekræfte, og jeg synes ikke, vi skal diskutere mit privatliv. Jeg vil ikke ud med, hvem jeg er kæreste med overhovedet," siger Kira Eggers til Newspaq.
Brian Sandberg har heller ikke lyst til at lege nyhedscentral. Han nøjes med at fnise lidt af interessen.
Hvornår blev du egentlig kæreste med Kira igen?
Hvem Kira?
Kira Eggers.
Det er min ekskæreste.
Jeg troede da, at I havde fundet sammen igen...
Hvem bilder dig sådan noget ind?
Men er det ikke rigtig nok?
Det hører privatlivets fred til. Det vil jeg ikke snakke om.
Øv.
Ja, øv... hehe.., slutter Brian Sandberg til Newspaq.