”Kan du holde til, at det lugter?”
Spørgsmålet kommer fra Ole Søborg med en rynket grimasse.
Han tager i et dørhåndtag og viser ind i et af de enorme maskinrum, hvor store tanke og kringlede rør hver dag renser 1,1 millioner danskeres spildevand.
En tung og halvrådden lugt fylder næseborene, så snart vi træder ind det store varme rum.
Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.
Tak for din tilmelding.
Du vil om kort tid modtage en bekræftelses mail.
Slam over det hele
”Du skal ikke røre ved noget herinde, for det ligger sig altså rundt omkring,” siger han.
Med ’det’ mener han bakterier fra slam og spildevand.
Med 25 års erfaring ved Ole Søborg, hvad han snakker om. Han er tillidsrepræsentant for specialarbejderne på Danmarks største rensningsanlæg, Lynettefællesskabet I/S i København. Her står han og kollegerne for at reparere de maskiner, som bruges i rensningsarbejdet.
Ansatte får ’Lynettemave’
Derfor er de den gruppe ansatte, der er i tættest kontakt med spildevandet på rensningsanlægget.
Selv om de fleste af dem er robuste og fuldvoksne mænd, bukker deres krop med jævne mellemrum under for de mange bakterier, de arbejder i.
Hos Lynettefællesskabet er der cirka fem årlige tilfælde af det, som de kalder ’forgiftninger’, og som bliver registreret som arbejdsskader. I disse tilfælde er der typisk tale om diarré og opkast efterfulgt af sygefravær på grund af udmattelse.
Maven bliver god efter et par uger
Derudover er der cirka 15 tilfælde om året uden sygefravær involveret.
[pagebreak]
Især blandt nyansatte skal maven også lige vænne sig til jobbet, forklarer Ole Søborg.
”De fleste får lidt rumlen og lidt løs mave. Det stopper efter nogle uger. Eller også stopper de,” siger han og tilføjer:
”Vi kan også se, når folk har været væk i længere tid, på ferie for eksempel, så får de flere reaktioner, når de vender tilbage. Ikke nødvendigvis diarré, men bare boblen i maven. Tre uger er nok,” siger han.
Der går Tarzan i den
De fleste tilfælde opstår, når de ansatte har været lidt for overmodige.
”Kloakarbejdere ved godt, når de er kommet for tæt på og har dummet sig,” siger Ole Søborg og forklarer, at det eksempelvis sker, når ansatte er kommet godt i gang med en opgave uden at have taget det rigtige åndedrætsværn på.
Overmodigheden skyldes nogle gange, at sikkerheden på rensningsanlæg er omfattende. For eksempel kan der hurtigt gå 30 minutter på sikkerhedsudstyr forud for en opgave, der tager ti minutter at udføre, forklarer Ole Søborg og tilføjer:
”Der er jo Tarzan-syndrom i alting. Vi er jo rigtige mænd. Og rigtige mænd græder ikke. Eller det gør de, når de sidder på toilettet,” siger han og griner.
Nogle for følsomme til jobbet
Ifølge direktør for Lynettefællesskabet, Torben Knudsen, er anklagen om at være tøsedreng dog på vej væk.
”Anlægget er blevet væsentligt mere sikkert end for 15 år siden, og der er sket meget med holdningen og bevidstheden om, at det er vigtigt at overholde sikkerhedsregler.” siger han og peger på, at der også arbejdes mere med hygiejnekampagner.
Men sikkerhedsregler og omhyggelig hygiejne er ikke altid nok, forklarer Ole Søborg.
”Arbejdet udvælger medarbejderne. Forstået på den måde, at de meget følsomme der ofte får diarre, søger et andet job. For det kan man ikke blive ved med. Det er som at have malaria hele tiden,” siger han.