Det koster på helbredet at rense spildevand. Det ved de på rensningsanlægget Lynettefællesskabet på Amagers nordspids.

Med to rensningsanlæg og spildevand fra 1,1 millioner forbrugere er Lynettefællesskabet I/S Danmarks største spildevandscenter.

Hvert år må fem medarbejdere lægge sig syg med det, som de kalder ’forgiftninger’, der bliver registreret som arbejdsskader. Der er typisk tale om diarré og opkast efterfulgt af sygefravær på grund af udmattelse.

Som at have malaria hele tiden

Derudover er der cirka 15 tilfælde med mavebøvl, uden at det koster sygedage.

”Arbejdet udvælger medarbejderne. Forstået på den måde, at de meget følsomme der ofte får diarre, søger et andet job. For det kan man ikke blive ved med. Det er som at have malaria hele tiden.”

Det siger Ole Søborg, tillidsrepræsentant for specialarbejderne på Lynettefællesskabet.

Han kan konstatere, at sygefraværet er højt blandt sine kolleger. I de seneste fire-fem år har det ligget mellem 19 og 25 sygedage.

Får Roskildesyge

Men nu er der håb om, at antallet af sygedagene kan bringes ned. For et hold forskere fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er kommet skridt nærmere en forklaring.

De udstyrede en gruppe ansatte på rensningsanlægget med en ’sampler’, der opsamlede den luft, de ansatte inhalerede i løbet af en arbejdsdag.

Herefter blev luftprøverne analyseret af forskerne, og i dem fandt de en høj koncentration af det virus, som forårsager roskildesyge.[pagebreak]

"At vi finder denne virus i luften er overraskende, fordi den ikke tidligere er påvist i luften i arbejdsmiljøet. Måske kan det være en del af forklaringen på de symptomer på mavebesvær, som undersøgelser viser, er udbredt blandt folk, der arbejder med spildevand, men som man hidtil ikke har kunnet finde forklaring på," siger seniorforsker ved NFA, Anne mette Madsen.

Gavner andre i en tid med skybrud

Faktisk bliver kloakarbejderne blandt andet syge af den samme virus, som jævnligt bliver fundet på udenlandske hindbær, den såkaldte norovirus.

Men forskerne er ikke helt i mål endnu.

”Vi ved, at der er problemer med dårlig mave, og vi ved, at den her virus findes i luften. Nu mangler vi at undersøge, om der er et link mellem de to,” siger Anne Mette Madsen.

De undersøgelser vil ikke kun gavne Ole Søborg og kollegerne. De seneste somres skybrud har nemlig sendt flere i risikozonen.

"Problemet er større end som så, fordi der er flere og flere kloakker, der vil svømme over, hvis de voldsomme regnskyl, vi har set, fortsætter. Derfor er der en større gruppe, som måske kan blive eksponeret. For eksempel håndværkere, der skal renovere kloakkerne," siger hun.

”Derfor er det nødvendigt at finde ud af, om det er denne her virus, der giver problemer, og hvad man kan gøre for at undgå, at de bliver eksponeret for det," siger hun.