Dårligere kvalitet, højere risiko for fejl og opgivende medarbejdere. Det er bare nogle af grundene til, at 49 ledere fra Rigshospitalets klinikker nu - i alvorlige vendinger - råber vagt i gevær.
I et internt brev til Region Hovedstaden advarer de blandt andet om et markant forringet arbejdsmiljø på operationsgangene.
Det kommer eksempelvis til udtryk i “forringet mulighed for at udvise empati og opfylde patienternes behov for information og menneskelig kontakt.”
Artiklen fortsætter under faktaboksen.
KLINIKLEDELSERNE SER DISSE FARETEGN:
For lidt tid til patienterne til at stille den rigtige diagnose, forklare om sygdom, bivirkninger samt pleje- og behandlingsforløb.
Forringet mulighed for at udvise empati og opfylde patienternes behov for information og menneskelig kontakt.
Øget risiko for fejl og dermed patientsikkerheden.
Længere ventetider.
Mindre tid til uddannelse, udvikling og forskning.
Et presset arbejdsmiljø, som kommer til udtryk ved en stigende apati og opgivende stemning hos en stor del af vores personale - et alvorligt faresignal.
Som følge af produktivitetskravet på to procent, som sygehusene har været underlagt siden 2007, har personalet fået flere opgaver og mindre tid. Det betyder i nogle tilfælde, at kvaliteten af operationen og plejen bliver dårligere, lyder det fra klinikcheferne.
Opgivende personale
Og det giver store frustrationer og en følelse af skuffelse blandt medarbejderne på Rigshospitalet, forklarer Henrik Sillesen, der er professor og klinikchef ved Rigshospitalets Karkirurgiske Klinik og medunderskriver på brevet. Brevet beskriver blandt andet:
"Et presset arbejdsmiljø, som kommer til udtryk ved en stigende apati og opgivende stemning hos en stor del af vores personale - et alvorligt faresignal."
- Man får jo en opgivende holdning, når man får oplevelsen af, at det ikke nytter at råbe op, for der er ingen, der vil høre. Og så bliver arbejdsglæden dårlig. Hos nogle, kan der komme den holdning, at “nå ja, så er det hele også lige meget”, og det er der jo ingen, der ønsker, siger Henrik Sillesen.
Giver det dårlige arbejdsmiljø flere stress-tilfælde og opsigelser?
- Der er da nogen steder, hvor rekrutteringen er problematisk, det er der ingen tvivl om - især sygeplejersker, siger Henrik Sillesen.
- Sygeplejersken plejer patienterne. Og når de har mindre tid til det, bliver noget af plejen dårligere - ikke alt sammen. Men man bruger tid på at observere, og har man mindre tid til at observere patienterne, kan de blive mere syge, uden man opdager det.
Også blandt lederne på Rigshospitalet er der tilfælde, hvor nogen får nok. I 2016 var det en af landets mest fremtrædende fødelæger og klinikchef på Rigshospitalet Morten Hedegaard, der gik af i protest mod de skrabede vilkår på Rigshospitalet .
KLINIKLEDELSERNE SER DISSE FARETEGN:
For lidt tid til patienterne til at stille den rigtige diagnose, forklare om sygdom, bivirkninger samt pleje- og behandlingsforløb.
Forringet mulighed for at udvise empati og opfylde patienternes behov for information og menneskelig kontakt.
Øget risiko for fejl og dermed patientsikkerheden.
Længere ventetider.
Mindre tid til uddannelse, udvikling og forskning.
Et presset arbejdsmiljø, som kommer til udtryk ved en stigende apati og opgivende stemning hos en stor del af vores personale - et alvorligt faresignal.