Et stort byfornyelsesprojekt i Aalborg Øst kan koste en række socialt udsatte deres bolig, oplyser DR Nordjylland.
For når Boligforeningen Himmerland renoverer cirka 1000 lejligheder på Fyrkildevej, Blåkildevej og Ravnkildevej forsvinder en stor del af etværelses lejlighederne.
Boligforeningen Himmerland vil i stedet bygge større og dyrere lejligheder.
De bliver svære at betale for de enlige unge kontanthjælpsmodtagere i området, som dermed kan miste deres hjem.
Det forudser socialrådmand Mai-Britt Iversen, og hun råber derfor vagt i gevær.
- Det er et stort problem, at de unge ikke kan betale huslejen. For hvordan vil du flytte dig i dit liv, hvis du ikke har en fast base og et sted at bo, siger hun.
For at finde en løsning på problemet er Familie og Beskæftigelsesforvaltningen nu i dialog med en række af byens Boligforeninger