Naboen bliver fyret. Mit job er sikkert.
Sådan tænker rekord mange danskere, som vælger ikke at forsikre sig mod arbejdsløshed, selvom krisen hver dag øger længden på arbejdsløshedskøen, viser en analyse fra FAOS på Københavns Universitet.
"Man kunne forstille sig, at flere ville tilslutte sig en a-kasse, når der er stigende arbejdsløshed, så det er lidt af er paradoks. Men flere tror åbenbart, at arbejdsløshed kun rammer naboen," siger forsker Jesper Due, der står bag analysen, til Newspaq.
I dag er 2.041.040 danskere i arbejdsstyrken forsikret mod fyringssedlen. Selv da økonomien buldrede og job hang på træerne i starten af 2009, var 17.000 flere forsikret. Og det kan skyldes en blind tro på, at systemet holder hånden under en.
"Mange tror, at hvis de bliver arbejdsløse, så kan de få kontanthjælp. Men det kan de ikke, hvis de lever i et parforhold eller ejer mere end 10.000 kroner," forklarer Jesper Due.
Lidt over 800.000 danskere er derfor på arbejdsmarkedet uden forsikring. Af dem står knap halvdelen til at være for rige til kontanthjælp, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Selvom danskere, der er forsikret mod arbejdsløshed er helt i bund, så er a-kasserne lige så gode som tidligere til at få kunder i butikken. Det er stadig lidt over syv ud af ti i arbejdsstyrken, der er forsikret. Og sådan har det været de sidste fire år. Faldet i forsikrede skyldes derfor et fald af danskere i arbejdstøjet.
Nogle a-kasser er dog bedre til at sælge forsikringer end andre. LO-kasserne har i 2011 tabt mere end 33.000 medlemmer, mens de såkaldte gule a-kasser er vokset med godt 9.000. Og det er især de billigere gule a-kasser, som lokker flere medlemmer til.
"Mange tænker, at den ene fagforening er lige så god som den anden, og så tager de den billigste. Og da de stadig får gavn af goderne i de andre fagforeningers overenskomster, mister de ikke noget på medlemskabet. Men hvis alle gjorde det, så ville den danske model bryde sammen," fortæller Jesper Due.
Det er især 3F's og HK's a-kasser - hver med en tilbagegang på over 14.000 medlemmer - der tegner sig for den største del af LO-kassernes fald. Tabet skyldes, at medlemmer i stigende grad bliver for gamle til at være medlem, samt at danskere bliver bedre uddannet og sørger mod andre a-kasser, vurderer forskeren.