Størstedelen af de kontanthjælpsmodtagere, der er blevet varslet om, at deres ydelse vil blive sat ned 1. oktober, fordi de ikke har arbejdet nok timer, er af deres egne kommuner vurderet til ikke at kunne passe et almindeligt arbejde.
Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) til folketingsmedlem Leif Lahn Jensen (S).
Cirka 50.000 kontanthjælpsmodtagere har fået et varslingsbrev om, at deres sociale ydelser vil blive sat ned, fordi de ikke lever op til den 225-timers-regel, regeringen har indført.
Reglen siger, at en kontanthjælpsmodtager skal arbejde mindst 225 timer inden for et år for at være berettiget til fuld støtte. Ellers bliver hjælpen sat ned.
Men 27.900 af de personer, der har fået en advarsel om, at deres støtte kan blive sat ned, er kategoriseret som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
15.200 vurderes at være jobparate, mens resten i forskellig grad vurderes at være klar til at starte på en uddannelse.
At være aktivitetsparat vil ifølge myndighedernes officielle hjemmeside, borger.dk, sige, at jobcentret vurderer, at en kontanthjælpsmodtager ikke kan påtage sig et ordinært arbejde, som gør personen i stand til at forsøge sig selv inden for tre måneder.
Men det er langt fra sikkert, at alle de personer, der har fået en advarsel om, at de risikerer en sanktion, rent faktisk ender med at blive sat ned i hjælp, påpeger Jørn Neergaard Larsen.
- Jeg håber virkelig, at der er mange, der benytter lejligheden til at få et fodfæste på arbejdsmarkedet, siger han til Ritzau.
- Kommunerne har en ekstraordinær forpligtelse til at hjælpe de mennesker, der er ved at falde for 225-timers-reglen til at komme i gang på arbejdsmarkedet med et ordinært job med den kapacitet, som det pågældende menneske nu har.
Hvis nu det ikke lykkes, er du så klar til at lave reglen om?
- Nej. Hele vores beskæftigelsespolitik i disse år er bygget op over, at har man en arbejdsevne og bliver man forsørget af det offentlige, så skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet med den arbejdsevne og den restarbejdsevne, man har.
- Så det spor vil ikke blive ændret, fastslår ministeren.
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, påpeger, at man først til oktober vil vide, hvor mange, der reelt set ender med at få nedsat hjælp på grund af 225-timers-reglen.
- Vi er bekymrede for, at deres livssituation forværres, fordi de sanktioneres. Det påfører dem stress og de risikerer også, at de ikke har råd til lægeordineret medicin og måske heller ikke til at fastholde deres bolig i længden, siger hun.
/ritzau/