Den radikale leder, Morten Østergaard, kaster sig i Politiken mandag ud i et værdiopgør med blandt andet regeringens parlamentariske grundlag Enhedslisten på velfærdsområdet.
Ifølge økonomi- og indenrigsministeren er der en tendens til, at selv stærke og privilegerede medborgere - uanset om det er midlertidigt ledige, studerende, ældre eller indvandrere - har fokus på at modtage. Og mindre fokus på at yde først.
Det skal vendes for at sikre ekstra hjælp til de svagest stillede.
- Vi er nødt til at tage et opgør med den velfærdstanke, der har sneget sig ind mange steder i dag. Sådan en noget for noget-tankegang, siger Morten Østergaard til Politiken.
- Vi har en levestandard, der er tårnhøj, og vi har udsigt til vækst i samfundet. Men i stedet for, at vi forlanger lidt mere fra fællesskabet til os selv, skal vi vænne os til, at vi alle kan give den en ekstra tand, siger ministeren videre
De radikales leder ser blandt andet tendensen hos ledige danskere, der mangler vilje til at tage et arbejde i stedet for at modtage understøttelse:
Mens 110.000 østeuropæere arbejder på overenskomstmæssige vilkår i Danmark, går 140.000 danskere ledige. Også studerende, der ikke ønsker at studere på fuld tid, yder for lidt.
Østergaard mener, at der skal arbejdes med at differentiere ydelser til eksempelvis ældre til fordel for de svagest stillede.
Men det er især arbejdsmarkedet, han har blikket rettet imod.
- Hvis folk føler, at de kun skal bidrage og tage et arbejde, hvis det lige passer i deres kram, har systemet vundet over fællesskabet. For så bliver folk holdt passive, siger Morten Østergaard til Politiken.
Enhedslistens gruppeformand, Stine Brix, harcelerer over ministerens melding.
- Morten Østergaard tegner et billede af, at danskerne har en dårlig moral og krævementalitet. Jeg synes, det er skadeligt, når man på den måde tegner et billede af, at verden skulle se helt anderledes ud, siger Stine Brix til Politiken.
Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, køber heller ikke ministerens opråb.
- Det er jo grotesk at høre sådan noget, lige efter at regeringen selv afskaffede den gensidige forsørgerpligt, siger Kristian Jensen til Politiken.
/ritzau/