Mette Christensen sendes i ilden, hvis overenskomstforhandlinger ender i hårdknude. Og hun har prøvet det før.
Torsdag er der indkaldt til møde i Forligsinstitutionen. Her skal forligsmand Mette Christensen forsøge at undgå en truende storkonflikt.
For når arbejdsmarkedets parter ikke selv kan forhandle sig frem til overenskomster, træder forligsmanden til for at mægle.
Mette Christensen er én af tre forligsmænd i Forligsinstitutionen, som varetager den uafhængige mæglerrolle i tilfælde af konflikter på arbejdsmarkedet.
Hun var også i ilden som forligsmand under lærerkonflikten i 2013, hvor knap 70.000 lærere blev lockoutet efter sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.
Og nu kan hun altså ende med at skulle lede slagets gang igen.
I 2013 opgav hun ævred, inden der var gået to uger, og valgte ikke at bruge sin ret til at udskyde konflikten 14 dage.
Og hun kan få det svært igen, hvis det ender med storkonflikt. Det mener professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.
- Parterne har grundlæggende en manglende tiltro til, at forligsmanden kan gøre en forskel. Det skyldes, at arbejdsgiverne på det offentlige område ikke bare er arbejdsgivere. De er også lovgivere og budgetmyndigheden. Det har betydning for, hvordan de agerer under forhandlingerne.
- De kan nemlig bare indføre en lov, hvis det ikke bliver muligt at blive enige ved forhandlingsbordet, tilføjer han.
Mette Christensen insisterer på at blive kaldt forligsmand og ikke forligskvinde.
Hun har været forligsmand siden 1993 og er forhenværende vicepræsident i Sø- og Handelsretten. Som dommer har hun præsideret over sager som Nordisk Fjer, Hafnia og Klaus Riskær Pedersen, men som forligsmand har hun ikke dommerbeføjelser.
Til gengæld kan hun sætte rammerne for forhandlingerne.
I den forbindelse har hun mulighed for at beholde parterne i bygningen, indtil der kommer hvid røg op, og de er blevet enige, eller indtil de er enige om at opgive.
Under lærerkonflikten gav hun op meget hurtigt, konstaterer Henning Jørgensen.
- Hvis Forligsinstitutionen skal virke efter hensigten, kan det blive nødvendigt at holde folk i mødelokalet ikke bare i dagevis, men i ugevis, så skjorterne til sidst begynder at lugte, og det bliver helt ulideligt at være der. Det gjorde hun ikke i 2013, siger han.
Arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet Mikkel Mailand mener ikke, at man kan klandre Mette Christensen for hendes indsats under lærerkonflikten.
- I 2013 blev det vurderet omsonst at fortsætte forligsforsøgene. Hun bruger den tid, der er, hvis hun ser et perspektiv i at gøre det, siger han.
/ritzau/