Den 6. oktober 2007 valgte en fyr, der kaldte sig molotov-Bent, at benytte en af dagbladet Politikens computere til sende en opfordring til vold under en ungdomhus-demonstration i København.

Chefredaktør Stig Ørskov gik ud og kaldte det stærkt problematisk , men nu - tre uger senere - opgiver avisens it-afdeling at finde den skyldige. Det er helt umuligt, lyder det. Og det undrer en it-sikkerhedskonsulent, der tidligere har arbejdet for Politiets Efterretningstjeneste.

- Som udgangspunkt sætter alle medarbejdere sig spor på nettet, som var de små skovsnegle, så det undrer mig virkelig meget, at man ikke kan finde ophavsmanden til det her. Politiken burde have så meget styr på deres system, at man ikke bare kan skrive hvad som helst, uden at det kan spores, siger Jesper Lundorf.

Men det er lige, hvad man kan på Politiken - skrive hvad som helst, uden nødvendigvis at blive afsløret, forklarer bladhusets it-direktør, Per Palmkvist Knudsen.

- Der er ingen tvivl om, at indlægget fra molotov-Bent er i strid med vores retningslinier, men for at beskytte vores kilder har vi truffet en klar beslutning om ikke at registrere medarbejdernes internetaktiviter. Hvis vi gemte oplysningerne, kunne vi nemlig blive tvunget til at udlevere dem, og det vil vi ikke, når vi er et medie, der forsvarer demokratiet, forklarer Per Palmkvist Knudsen.

It-direktøren erkender, at den åbne politik kan føre til flere sager, hvor medarbejdrere opfordrer til ulovligheder på Politikens brevpapir .

- Vi vil gå langt for at sikre Politiken som et demokratisk organ, og derfor tror jeg heller ikke, at den her sag skader vores troværdighed. Alle virksomheder har rådne æbler, og det her vil selvfølgelig kunne ske igen, når vi ikke overvåger medarbejderne, siger Per Plamkvist Knudsen.

Han lægger dog ikke skjul på, hvad han mener om manden bag molotov-Bent.

- Jeg synes, at han er en kylling, når han på den måde gemmer sig bag vores koncern.