PET gemmer slettede data i skjult lager

Selv om følsomme oplysninger burde slettes efter 15 år, gemmer PET dem i et hemmeligt arkiv.
Josefine Fock fra Alternativet er overrasket over nye oplysninger om, at informationer, som PET har indsamlet, ikke er blevet slettet men i stedet overført til et andet arkiv. Hun mener, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) må forklare sig.
Josefine Fock fra Alternativet er overrasket over nye oplysninger om, at informationer, som PET har indsamlet, ikke er blevet slettet men i stedet overført til et andet arkiv. Hun mener, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) må forklare sig. Foto: Ida Marie Odgaard/arkiv/Scanpix

Selv om Politiets Efterretningstjeneste (PET) ifølge loven skal slette følsomme personoplysninger, senest 15 år efter at de er indsamlet, overføres en ukendt mængde i stedet til en anden, hidtil hemmelig database.

Her kan PET-ansatte se oplysningerne, der burde være slettet, hvis PET-chefen giver lov. Det skriver Politiken.

PET skriver i en mail, at "PET har kun i meget, meget få tilfælde tilgået det bevaringsværdige materiale" som led i en efterforskning. Hvor ofte det er, oplyses ikke.

PET er ikke forpligtet til at spørge andre om lov, når man tilgår materialet. Men Tilsynet med Efterretningstjenesterne indgik i 2015 en aftale om, at PET orienterer tilsynet, når arkivet bliver brugt.

PET kalder det "logisk sletning" i en aktindsigt, som Politiken har fået.

Det er arkivloven fra 2013, der er årsag til, at oplysningerne gemmes. Ifølge loven skal en stor del af PET's materiale overdrages til Statens Arkiver, så fremtidens historikere kan få glæde af det.

Men en del af materialet opbevares ifølge PET midlertidigt hos efterretningstjenesten selv af sikkerhedsmæssige årsager.

Chefjurist i Amnesty International Claus Juul kalder det en absurd juridisk konstruktion.

- Det er ren George Orwell at kalde det "logisk sletning", for det er hverken logisk eller en sletning. Det er en flytning af data fra ét arkiv til et andet arkiv, som de så låser og giver PET-chefen nøglen til, siger han til Politiken.

Til Ritzau forklarer han, at hullet i lovgivningen opstår, fordi rigsarkivaren har beføjelser til at bestemme, hvad der skal arkiveres.

- Og der må man forstå det sådan, at det skal stort set alt, siger Claus Juul til Ritzau.

Både Venstre, Alternativet, Radikale og Enhedslisten kræver ifølge Politiken en redegørelse fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

- Mit svar er lige så kort, som det er ærligt: Det her er en problemstilling, jeg ikke har hørt om tidligere, siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, til Politiken.

- Det virker som en kattelem, der er sat op for at komme uden om de regler, vi har lavet for at beskytte uskyldigt registrerede danskere, siger Enhedslistens Rosa Lund.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.