Sarah Palin blev sent i præsidentvalgkampen hevet op af hatten som republikanernes unge kvindlige kandidat til embedet som vicepræsident ved siden af John McCain.
Operationen mislykkedes dog, og der gik ikke mange uger før republikanernes scoop var hevet ned på jorden.
Palin virkede nemlig mere end famlende i flere centrale politiske spørgsmål. Og især spørgsmål fra NBC-journalisten Katie Couric fik hendes usikkerhed frem, da hun sprugte til Palins erfaring med udenrigspolitik.
"Når Vladimir Putin er ude og flyve, gæt hvor han så flyver forbi: Alaska," lød Palins mærkværdige svar.
Men nu svarer hun igen og beskylder de amerikanske medier for en skævvridning i deres dækning af valgkampen.
"Jeg ville gerne se, hvordan de havde dækket min valgkamp, hvis jeg havde været demokrat," siger hun i interview med journalisten John Ziegler, der er på vej med en dokumentar om 2008-valgkampen.
Palin har således mistet tilliden til de amerikanske medier, og gider ikke længere komme indvendinger når hun bliver fejlciteret.
Alligevel er hun klar til endnu en omgang i valgkamps-møllen, hvis det skulle komme så vidt.
Interviewet med Sarah Palin kan ses her:
http://shortlink.dk/6266f855