Sarah Palins datter, Bristol, har fået en ny hage. Det skriver Gawker.com.
"Ja, jeg har fået en operation, og mit nye ansigt ser for fedt ud," fortæller Bristol Palin til det amerikanske site.
Den tidligere vicepræsident-kandidats datter påstår dog, at det udelukkende var af medicinske grunde indgrebet blev foretaget. Hvilke grunde det skulle være, berører hun dog ikke nærmere.
"Jeg er helt oppe at køre over resultatet. Jeg ser ældre ud, mere moden og har ikke længere et buttet baby-ansigt. Men ville aldrig udover det få foretaget en skønhedsoperation. Så meget går jeg ikke op i mit ansigt."
Hendes meget berømte og ellers højtråbende mor, Sarah Palin, har ikke ville udtale sig i sagen om sin datters nye flotte lange hage.
Det er endnu uvist om Palin senior stiller op til præsidentvalget i USA i 2012.
Kilde: Gawker.com