Pædagoger i børnehaver, vuggestuer og fritidshjem melder sig i langt større grad syge end lærerne på skolerne.
Det gennemsnitlige sygefravær hos pædagogerne lå sidste år på 14 dagsværk per ansat. Og det er 30 procent højere end hos lærerne.
Det viser 2011-tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor, som den liberale tænketank Cepos har trukket ud.
- Et så højt sygefravær er både omkostningsfuldt for samfundet og risikerer at føre til forringet kvalitet af vores dagtilbud, fordi børnene oplever mange udskiftninger i personalet, siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein fra Cepos.
Pædagogernes fagforbund BUPL forklarer det høje sygefravær med de senere års nedskæringer i kommunerne. Og så øger flere børn på stuerne risikoen for at blive smittet.
- De konstante nedskæringer og stadig flere opgaver har lagt et større fysisk og psykisk pres på pædagogerne. Samtidig giver mange børn på mindre plads en øget fare for at blive smittet med f.eks. forkølelse og influenza. Men det er det psykiske, som vi ser med størst alvor på. Mange pædagoger vender aldrig tilbage til jobbet, fordi de har været under pres så længe, siger næstformand Birgitte Conradsen.
Fraværsstatistikkerne afslører også, at der er meget stor forskel på, hvor mange sygedage pædagogerne har i de enkelte kommuner.
Mens pædagogerne på Læsø i gennemsnit kun havde 3,4 sygedage sidste år, så havde deres kolleger i københavnerforstaden Ishøj 19,5 dage under dynen.
- Jeg ved ikke, hvad man gør helt konkret for at nedbringe sygefraværet på Læsø. Men der er forskel på, hvilken indsats man gør. Og de kommuner der har en klar strategi kan også lykkes med at nedbringe sygefraværet, siger Birgitte Conradsen.
Løsningen er flere ressourcer og hænder til at tage sig af arbejdsopgaverne, lyder det fra BUPL.
Og i Cepos' analyse peger tænketanken på, at en nedbringelse af sygefraværet kan finansiere ansættelse af flere pædagoger.
Hvis kommunerne eksempelvis reducerer sygefraværet for de kommunalansatte pædagoger til gennemsnittet for de 25 bedste kommuner, hvilket svarer til at sygefraværet for pædagoger m.fl. blev reduceret til det gennemsnitlige niveau for folkeskolelærere, så ville det give en økonomisk besparelse på ca. 440 millioner kroner.
Og for 440 millioner kroner kunne kommunerne fastansætte yderligere 1.200 pædagoger.
- Det giver ikke kun øget kvalitet i pasningstilbuddene, men betyder også en økonomisk gevinst for samfundet. Kommunerne kunne få en gevinst på ca. 440 millioner kroner årligt, hvis de nedbragte sygefraværet blandt det pædagogiske personale til samme niveau som folkeskolelærerne, siger Amalie Holstein.