Mette Frederiksen rejser tirsdag til Sveriges hovedstad, Stockholm, for at deltage i Nordisk Råds topmøde. Her skal hun præsentere det danske formandsprogram for Nordisk Ministerråd næste år.
I 2020 er det nemlig Danmarks tur til at sidde i spidsen for rådet, der hvert år går på runde mellem medlemslandene.
Samlingen med Nordisk Råd kan betegnes som Nordens topmøde og dette års møde er 71. session i rådet.
Sessionen afholdes fra 29. til 31. oktober i Sveriges parlament, Riksdagen, hvor statsministrene fra de forskellige lande undervejs er samlet.
På dagsordenen er der blandt andet klima og bæredygtighed.
Få her et overblik over det nordiske samarbejde:
* Nordisk Råd blev dannet i 1952 af Danmark, Island, Norge og Sverige. Siden blev Finland medlem i 1955, Færøerne og Åland (øgruppe mellem Finland og Sverige) i 1970 og Grønland i 1984.
* Rådet har 87 valgte medlemmer. Danmark, Finland, Norge og Sverige har hver 20. To af Danmarks repræsentanter kommer fra Færøerne og Grønland, mens to af Finlands kommer fra Åland. Island har syv mandater.
* Medlemmerne sidder i medlemslandenes nationale parlamenter og vælges efter forslag fra partigrupperne. Der er altså ikke direkte valg til Nordisk Råd.
* Præsidentskabet i Nordisk Råd roterer mellem landene hvert år.
* Ud over Nordisk Råd er det nordiske samarbejde også forankret i Nordisk Ministerråd, som blev grundlagt i 1971. De nordiske fagministre mødes til ministerråd et par gange om året - eksempelvis om fiskeri, kultur og miljø.
* Formandskabet varer et år ad gangen og går på omgang. I 2020 er det Danmarks tur til at få formandskabet i Nordisk Ministerråd. Island har ledet ministerrådet i 2019.
* Hvert land har en stemme i Nordisk Ministerråd.
* Nordisk Råd giver råd og tager initiativ over for de nordiske landes regeringer og over for Nordisk Ministerråd.
* Det land, som er indehaver af præsidentskabet i Nordisk Råd, kan ikke samtidig være indehaver af formandskabet for ministerrådet.
Kilder: Norden.org, Ritzau.
/ritzau/