- Jeg er glad for, at anklagemyndigheden har bevæget sig på det, man må opfatte som sikker grund.
Sådan lød det fra daværende justitsminister Søren Pind (V) i februar 2016.
Præcis 12 måneder forinden Omar el-Hussein satte hele hovedstaden i alarmberedskab, da han skød og dræbte Dan Uzan og Finn Nørgaard.
Det resulterede i en massiv og omfattende menneskejagt - på politisprog "manhunt" - som endte med, at politiets aktionsstyrke på Svanevej i Nordvest i København dræbte el-Hussein i en byge af skud.
Et år efter skudattentaterne blev fire af el-Husseins venner tiltalt for medvirken til terror i den stort anlagte sag, og det var her, at Søren Pinds ord om sikker grund faldt.
Men det viste sig ikke at holde stik. For byretten frifandt de fire mænd, og anklagemyndigheden ankede ikke afgørelsen til landsretten.
De fire mænd nåede at sidde varetægtsfængslet i omkring 18 måneder, og derfor kræver tre af dem erstatning.
I sager, hvor man har været sigtet eller tiltalt efter straffelovens terrorbestemmelser, kan man få tre gange så meget i erstatning, hvis man får medhold.
Derfor løber kravet samlet op i lidt over en million kroner per mand.
Det spørgsmål har anklagemyndigheden allerede behandlet, og her kom Rigsadvokaten frem til, at der ikke var grundlag for at udbetale erstatning.
Derfor er spørgsmålet blevet indbragt til Københavns Byret, som onsdag indleder sagen.
Advokat Jesper Storm Thygesen repræsenterer en af mændene.
- Min klient har siddet varetægtsfængslet i halvandet år for noget, han blev frifundet for. Og det vil han egentlig gerne have en form for kompensation for.
- Hvis han får erstatning, ligger der implicit en eller anden form for anerkendelse af, at man har lavet en fejl, siger Jesper Storm Thygesen.
Fra anklagemyndighedens side møder senioranklager Niels Carstensen fra Statsadvokaten i København.
Han ønsker ikke at udtale sig om sagen, inden den er blevet færdigbehandlet.
/ritzau/