USA har besluttet at straffe Bangladesh for landets håbløse overholdelse af basale regler for arbejderes sikkerhed set senest ved sammenstyrtningen af en bygning i april, der medførte mindst 1.129 døde tekstilarbejdere. Det sker ved at ophæve visse privilegier for fri handel.
Virksomheder, også fra Danmark, stiller nu krav til sikkerheden på fabrikkerne i Bangladesh. Den tidligere brand-regel ansvarlige i Bangladesh Garment Manufacturers and Exporters Association anslår, at ud af 5.000 fabrikker overholder kun 500 reglerne, skriver QZ. Internationale firmaer bruger allerede de mest sikre, mener han.
USAs skridt
Præsident Barack Obama har efter hårdt pres fra blandt andet fagforeninger i USA meddelt kongressen, at "da landet ikke tager skridt til overholdelse af internationale arbejderrettigheder," vil det miste særlige fordele, skriver The New York Times. Restriktionerne træder i kraft om to måneder.
Straffen for de slappe regler rammer ikke tekstilindustrien, men for eksempel eksport af tobak og plastikposer, der har toldfrihed. Bangladesh har ikke amerikansk toldfri på tekstiler, men USA importerer alligevel en fjerdedel af landets totale produktion på 18 milliarder dollars.
De nye restriktioner omfatter således kun en enkelt procent af USAs samlede import på 5 milliarder dollars. Fattige landes toldfri handel med det markeder er ganske almindeligt under internationale handelsaftaler. Fordelene gælder på forskellige produkter fra 125 lande.
Reaktioner
Danske virksomheder, der importerer tekstiler fra Bangladesh er tøvende gået sammen med andre om at kræve regler overholdt. Således har danske importører netop underskrevet en erklæring, der lover international opsyn med forholdene på landets fabrikker, skriver Politiken.
Bag aftalen står to internationale organisationer, der kæmper for arbejderes rettigheder (IndustriAll og UNI Global Union). Aftalen blev underskrevet i FNs arbejderorganisation i Geneve af de første 40 tekstilfirmaer for en måned siden (liste her).
Den danske kæde Bestseller indrømmer overfor Politiken, at man er tøvende, idet "vi ikke aner, hvad vi slutter os til." Kæden fik i øvrigt ikke syet tøj i de sammenstyrtede fabrikker, men er aktiv i Bangladesh.
Langsomt
Den amerikanske beslutning bliver kritiseret fra Bangladesh, der mister anseelse og eksportindtægter. Samtidig forsøger USA at få EU til at gøre det samme. Bangladesh er verdens næststørste eksportør af tekstiler efter Kina.
Kritik af arbejderes forhold i Bangladesh er ikke noget nyt for USA. Det amerikanske fælles-forbund A.F.L.-C.I.O. klagede i 2007 over forholdene efter flere dødsulykker i landet og chikane af fagforeninger. Seks år senere sker der noget.
En lang række amerikanske detailkæder og brancheorganisationer er ikke med i den overfor nævnte aftale om sikkerhed i Bangladesh, fordi den anses for juridisk bindende. Giganter som Wal-Mart og Gap forsøger sig med andre tiltag gennem en non-profit ved navn Bipartisan Policy Center.
Danwatch, en NGO, der følger vilkår på arbejdsmarkederne ude i verden er kritisk overfor forholdene og mener ikke, at der gøres nok for at beskytte arbejderne.