Hvordan skal målene for den kommende generation se ud? Det spekulerer verdenssamfundet over i FN i New York den kommende uge. Målet er at skabe fundamentet på en ny global verdensnorden.
Nøgleordene er job og økonomisk vækst. I perioden op til 2030 vil 470 millioner mennesker træde ind på jobmarkedet.
Gode mål
2015 Målene handlede om at sikre solid og hurtig udvikling i løbet af en generation. Et år for fristen udløber er noget gået godt og andet skidt. Resultaterne varierer fra land til land, men for hele verden har bekæmpelse af fattigdom og alle dens bivirkninger været i centrum.
Mængden af mennesker i absolut fattigdom er halveret siden år 2000, men det skyldes sådan set slet ikke ambitionerne fra 2000. Kina og andre asiatiske økonomiske har oplevet hypervækst, og det har trukket arbejdere ud af fattigdommen.
Der var mangler i planen for 2015. Kommentator Lotte Dahlmann har arbejdet adskillige år i udviklingsverdenen, og hun peger på tre områder, som man overså. Vigtigst er måske mål for vækst og jobskabelse.
Mangler
"Koblingen mellem økonomisk og social udvikling – og en bæredygtig klima-, energi og miljøpolitik globalt på globalt plan - glimrede ved sit fravær i 2015-målene," siger hun.
"2015 Målene indeholdt ukonkrete formuleringer om det globale partnerskab for udvikling – altså en gensidig forpligtende aftale for såvel u-lande som rige donorlande," fastslår hun.
Fremtiden
Netop faste mål for alle de job, der skal skabes må vedtages. Og så skal verdenssamfundet beslutte, hvor mange unge vi kan tillade at gå gennem livet uden uddannelse. Og endelig er der erhvervslivets rolle.
Lotte Dahlmann har læst forarbejderne til FN-mødet. Man fokuserer på, at regeringer skal skabe gunstige vækstmiljøer med god lovgivning, retfærdighed, infrastruktur og fri konkurrence.
Helt let er det ej. Siden finanskrisen slog ind i 2008 har 28 millioner mennesker mistet deres arbejde, og 39 millioner unge har helt opgivet at finde beskæftigelse.
Så det handler om at finde ud af, hvor stor en rolle man kan tillægge og forvente løftet af erhvervslivet, mener hun. Regeringen kan forberede vejen, men resten vil være op til store firmaers moral og etiske ansvarsfølelse.