Den ligger til højrebenet for FC Nordsjælland i pokalturneringen.
2-0 mod Vejle Boldklub i den første semifinale, og en klar spildominans igennem kampen. De smiler på Farum Park, og Morten Wieghorst kan nu skimte den første pokal i sin trænerkarriere.
Den eneste forhindring er et returopgør i provinsen. Men med 2-0 i bagagen, tegner det til en pokalfinale mod FC Midtjylland, der vandt deres første semifinale mod OB med samme cifre.
Nordsjælland var spilstyrende og havde flere chancer før Patrice Bernier baskede bolden i nettet efter 79 spillede minutter.
Det blev aldrig til et Vejle-pres, og kort før dommerens slutfløjt kunne Andreas Granskov sikre det gode resultat.
Der er returkamp i Vejle i næste uge, hvor OB også tager i mod midtjyderne.