Et nyt forsvarsforlig, der kom på plads søndag, giver en budgetforøgelse til Forsvaret over de næste seks år.
Det bliver positivt modtaget hos forsvarsalliancen Nato.
- I 2014 forpligtede alle allierede sig til at stoppe nedskæringerne i forsvarsudgifterne og gradvist forøge og bevæge sig i retning af at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar inden for et årti.
- Danmarks nye politik gør det klart, at nedskæringerne er stoppet, og store forøgelser er planlagt. Det er vigtigt for vores sikkerhed, og vi opfordrer Danmark til at fortsætte denne vej, lyder det i en skriftlig kommentar fra en Nato-talsmand om det nye forlig.
Forliget tilfører 12,8 milliarder kroner til Forsvaret frem mod 2023.
Det er første gang siden den kolde krig, at Forsvaret har fået en egentlig budgetforøgelse.
De 12,8 milliarder kroner bringer andelen af bruttonationalproduktet (bnp), som Danmark bruger på Forsvaret, op på 1,3 procent mod hidtil 1,17 procent ifølge Finansministeriets beregninger.
Det betyder, at der stadig er et stykke vej til de to procent af bnp, som Nato har en målsætning om, at alle lande i alliancen årligt skal bruge på forsvar.
Forsvarsforliget er blevet indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.
Allerede da regeringen i efteråret kom med forsvarsudspillet vakte det glæde hos Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.
- Den foreslåede stigning i forsvarsudgifterne med en femtedel i løbet af de næste seks år er særligt velkommen.
- Dette er et klart og langsigtet engagement i at investere i vores kollektive sikkerhed, lød det blandt andet fra Stoltenberg.
Med det nye forlig bliver der etableret en ny brigade. Den skal bestå af omkring 4000 soldater, som kan indsættes som led i en Nato-koordineret indsats.
Derudover er der blandt andet afsat 1,4 milliarder kroner til cybersikkerhed, og der skal etableres et cybersituationscenter.
/ritzau/