Muslimske kvinder risikerer at blive ramt dobbelt, hvis de bliver udsat for sexchikane.
I stedet for trøst og forståelse fra familien kan manden forbyde hende at arbejde. I de mest grelle tilfælde risikerer hun, at blive forfulgt af sin egen familie, blive udsat for æresvold eller opleve, at familien vender hende ryggen.
Nogle er endda kommet på kvindekrisecentre, og HK har oplevet, at to krænkede kvinder forsøgt at begå selvmord.
Det fortæller juridisk konsulent i HK, Jeanette Hahnemann, der arbejdet med sexchikanesager i mange år.
"Vi ser rigtig mange tilfælde, men ingen tør gøre noget ved det. De risikerer, at hele familieforholdet ryger på gulvet og at blive forfulgt på grund af æreskrænkelser," siger hun.
I flugt på kvindekrisecenter
På grund af den udbredte frygt blandt kvinderne er det blot blevet til fem juridiske sager nogensinde hos HK.
Til gengæld beskrives de som 'meget grimme'.
"De tilfælde, jeg har oplevet, har ægtemanden slået dem, han har smidt dem ud hjemmefra, familien har slået hånden af dem og jagter dem, fordi kvinden i mandens forståelse nu har begået æreskrænkelser mod hans familie," forklarer hun.
Uskrevne regler skal overholdes
Dansk-iranske Nahid Riazi er medstifter af Foreningen for indvandrerkvinders rettigheder (IKIR) og rådgiver for voldsramte kvinder.
Hun bekræfter, at kvinderne ofte forbydes at arbejde, mens de meget traditionelle familier vil afbryde kontakten og i værste tilfælde begå æresrelateret vold.[pagebreak]
Hun er ikke overrasket over at høre om de mange kvinder, som ikke vil råbe højt om en sexchikanesag.
"I traditionelle religiøse miljøer er sex, og især kvinders seksualitet, noget, man ikke snakker om og noget, som er under meget kontrol. Der er en masse uskrevne regler, som kvinden skal overholde, og hvis hun træder en lille smule uden for de rammer, bliver hun straffet eller kontrolleret, så hun fremover gør det rigtigt," siger hun.
Kæmpe mørketal Indtil for to år siden havde HK aldrig haft en eneste sexchikanesag, hvor en kvinde af anden etnisk baggrund var involveret. Men da fagforeningen ændrede praksis i håndteringen af sagerne, fik de imidlertid øjnene op for det, som Jeanette Hahnemann betegner som 'et kæmpe mørketal.'
Førhen tog HK hånd om en sexchikansesag ved at behandle den mellem den krænkede og chikanøren. I dag besøger HK også den krænkedes arbejdsplads for at tage en snak med vedkommendes øvrige kvindelige kolleger.
Det har løftet sløret for en række andre sager, som ingen har turdet fortælle om.
"Stort set hver eneste gang vi er ude, opdager vi, at andre har været udsat for det samme. Og på den måde fanger vi også de etniske piger, for de kommer slet ikke af sig selv," siger Jeanette Hahnemann.
[pagebreak]
Vil helst passe sig selv
Hos HK er erfaringen, at kvinderne typisk har gået længe og bebrejdet sig selv.
Først når de hører om andres oplevelser, går det op for dem, at de ikke har gjort noget forkert. Men så snart der er taget hul på bylden, opstår en række nye bekymringer.
”En ting er, at vi gør dem opmærksomme på, at det ikke er deres skyld. Men så får de bare en anden skyld, for hvad nu med familien? Hvad gør vi nu her? De vil helst ikke have, at vi gør noget som helst. De vil helst bare passe sig selv,” siger Jeanette Hanemann.
Nemmere at lade som ingenting Ifølge Nahid Riazi ligger der hos manden et stort ansvar for, at kvinden opfører sig, som regler og traditioner foreskriver.
Når kvinden er involveret i en episode, som bryder med disse regler, står der altså en masse ære på spil. Derfor bliver kvinden oftest selv bebrejdet, så fokus går tabt fra det, hun har været udsat for.
”Hvorfor reagerer du først nu? Hvad har du selv gjort? Hvorfor er du ikke holdt op for længe siden? Kan hun blive spurgt. Måske får hun slet ikke får lov at arbejde længere. Så der er flere ting, hun kan gå og spekulere over og være bange for. Og det kan få hende til at tænke, ’jamen så er det bedre at lade være’,” siger Nahid Riazi.