Mit navn er Mette Schak Dahlmann, og jeg arbejder som murer, hvilket jeg er stolt af. Jeg har noget på hjertet, og derfor slår jeg et slag for bedre arbejdsmiljø og mere mangfoldighed. Det gør jeg ved aktivt at bruge min stemme i den offentlig debat. Jeg forsøger at skabe forandring og rykke status quo ved at sige noget, som er anderledes og noget som er nyt, fordi jeg hader uretfærdighed og ulighed!
Jeg er murer. Det er et "fucking vigtigt arbejde". Ikke et "fucking mandfolkearbejde"!
For nylig udtalte Klaus Riskær Pedersen sig om pensionsalderen. I et interview med Avisen.dk sagde han, at mennesker som beskæftiger sig med et såkaldt "rigtigt mandfolkearbejde". Ja, de skulle prioriteres, når det kommer til pensionsalderen.
Men hvad er et "fucking rigtigt mandfolkearbejde"?
Jeg kunne læse i artiklen, at min profession var et af de såkaldte "fucking mandfolkearbejde". Jeg er murer. Klaus Riskærs udsagn får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Hvorfor det gør det, vil jeg forklare lidt om i denne blog.
Fra dag et siden jeg i sin tid luftede tanken om at tage en uddannelse som murer, til den dag jeg skulle søge læreplads og efterfølgende søge arbejde som faglært murer - ja, så har jeg fra dag et været vanvittig begrænset både som murer. Men også personligt i mit fag.
Fordi alt i samfundet siger, at man umuligt kan blive murer, at jeg nu trods et fint svendebrev umuligt kan klare det fysisk på lige fod med mine kolleger, at jeg umuligt kan være lige så hurtig og dygtig som de mandlige håndværkere.
En hverdag hvor jeg på byggepladserne og i min fritid nærmest skal forsvare min titel som murer - for jeg er jo hunkøn!
Måden, vi omtaler jobs og pålægger et køn. Eksempelvis mureren HAN eller en håndværker HAN er stærk. Det er med til at reproducere fordomme om, hvad køn må og kan beskæftige sig med. Der sættes et image for den næste generation, og folk omkring os får den opfattelse, at kun mænd kan være håndværkere.
Det gælder som sagt også den anden vej, en pædagog er en HUN!
Det image har konsekvenser for os alle sammen. En af konsekvenserne, som jeg mærker på egen krop, er mistilliden som forstyrrer mig fagligt og personligt.
Men det eneste, der faktisk begrænser mig i at mestre mit fag og være håndværker, det er faktisk samfundets standarder og normer for, hvad der er acceptabelt, og for hvad der er normalt. Altså ikke mit køn der!
Mit budskab til jer, der læser dette, er, at anerkende mennesket uanset ens køn, hudfarve, seksualitet, eller social klasse. Vi har alle ret til følelsen af frihed, så vi hver især kan være den bedste version af os selv.
Med venlig hilsen en stolt murer!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.