Riskær om tidlig pension: "Alt det her med skolelærere, må I sgu holde op med"
- Vi kan ikke have et system, hvor vi kun bruger en numerisk pensionsalder, og ikke ser på, hvad folk har lavet. Det giver overhovedet ingen mening, siger Klaus Riskær Pedersen til Avisen.dk. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Den kommende folketingskandidat Klaus Riskær Pedersen vil lave et nyt pensionssystem, hvor nogle brancher får lov til at gå tidligere på pension mod, at andre grupper skal arbejde længere.

Står det til kommende folketingskandidat Klaus Riskær Pedersen, skal de fleste danskere blive længere på arbejdsmarkedet, så lønmodtagere i fysisk nedslidende job kan gå tidligere på pension. 

Det slår den nyopstillede folketingskandidat fast i et interview med Avisen.dk. 

Ifølge Klaus Riskær Pedersen er fysisk nedslidning et stort problem på det danske arbejdsmarked.

Han kritiserer samtidig den nuværende pensionsmodel, hvor alle danskere skal arbejde lige mange år. 

- Vi kan ikke have et system, hvor vi kun bruger en numerisk pensionsalder, og ikke ser på, hvad folk har lavet. Det giver overhovedet ingen mening, siger Klaus Riskær Pedersen til Avisen.dk. 

Nyt pointsystem 

Den nyopstillede folketingskandidat foreslår i stedet et pointsystem, som bestemmer pensionsalderen for den enkelte dansker udfra hvilken branche, vedkommende har arbejdet i. 

Det nye pointsystem vil ifølge Klaus Riskær Pedersen betyde, at store dele af danskerne får en endnu senere pensionsalder, end de er stillet i udsigt i dag. 

Det skal så betale for, at lønmodtagere i fysisk nedslidende job kan trække sig tidligere tilbage.

- Min tanke er, at vi bibeholder Velfærdsforliget og den gradvist stigende pensionsalder, som et udgangspunkt for, hvornår man kan gå på pension, siger Klaus Riskær Pedersen. 

- Derudover skal vi så lave et pointsystem, hvor vi går ind og giver de forskellige brancher en score, der betyder, at deres pensionsalder enten bliver højere eller lavere end standard-pensionsalderen, uddyber Klaus Riskær Pedersen. 

Klaus Riskær Pedersen forestiller sig desuden, at det er arbejdsmarkedets parter, der i fællesskab skal finde ud af, hvordan det nye pointsystem skal se ud. 

- Jeg vil allerhelst løse det her igennem trepartsforhandlinger, så vi går den slagne vej. Men hvis det ikke kan lykkes, er jeg også villig til at lave lovgivning på området, siger Klaus Riskær Pedersen.

Dem i skurvognen 

Med det nye forslag vil Klaus Riskær Pedersen primært hjælpe de danskere, der er ramt af fysisk nedslidning. 

Så lægen kommer til at skulle gå senere på pension end mureren og tømreren?

- Det er dem, der møder ind på arbejdspladsen klokken syv om morgenen i bidende kulde, og skal slide og slæbe og holde pause i en skurvogn, som det her handler om. Fucking mandfolkearbejde, siger Klaus Riskær Pedersen. 

Der er en del fagforeninger, der mener, at man også skal sætte fokus på psykisk nedslidning?

- Ja, men det bliver ikke med mine stemmer, at det problem bliver løst, siger Klaus Riskær Pedersen.

- Jeg taler om fysisk nedslidning, og jeg er ikke indstillet på alt det her med skolelærere, det må I sgu holde op med, uddyber folketingskandidaten. 

Så det er ikke de psykisk nedslidte, du vil hjælpe med det her forslag? 

Nej, det er det ikke. Det er folk, der er fysisk nedslidte. 

Fagforeninger: Nej tak 

Klaus Riskær Pedersens pensionsmodel får dog ikke megen ros fra landets fagforeninger. 

Hos FOA mener formand Mona Striib ikke, at en tidligere pension til fysisk nedslidte skal finansieres ved, at andre danskere arbejder længere. 

- Vi har mere end rigeligt råd til at lave anstændige løsninger for nedslidte, uden at det skal finansieres i et lukket kredsløb af lønmodtagerne selv, siger Mona Striib. 

Hun bakkes op af Tomas Kepler fra Gymnasieskolernes Lærerforening. 

- Jeg ved ikke, hvilken viden Klaus Riskær Pedersen lægger til grund for at skubbe psykisk nedslidning ud på et sidespor, og det er da jeg ærgerlig over at høre, siger Tomas Kepler. 

- Jeg ønsker mig en model, hvor samfundet tager hånd om alle, der bliver ramt af nedslidning, hvad end, det er fysisk eller psykisk. Det mener jeg, at alle i et universielt velfærdssamfund må kunne blive enige om, tilføjer gymnasieformanden.