Siden 1. marts har den drabssigtede sygeplejerske fra Nykøbing Falster siddet varetægtsfængslet. Hun nægter sig skyldig i at have slået fire patienter ihjel med medicin. For første gang fortæller familien til sygeplejersken deres version af historien til TV ØST.
Hun er tydeligt nervøs, kvinden, der sidder på stolen. Det er ikke hverdagskost at blive interviewet. Men det er heller ikke hverdagskost, at hendes voksne datter sidder i arresten, varetægtsfængslet for manddrab.
- Jamen, det er jo mit barn. Uanset hvor gamle de bliver, så er de jo vores børn. Og vi forældre skal jo hjælpe vores børn, siger hun.
Hendes øjne fyldes med vand, men hun sidder roligt på stolen.
Det er familien til den drabssigtede sygeplejerske, der er mødt op til interview i sygeplejersken og kærestens fælles hjem. Far, mor, bror og kæreste. De vil ikke stå frem med navn og ansigt, for håbet er, at de en dag kan vende tilbage til deres helt almindelige hverdag igen. Alle sammen.
- Jamen, jeg håber jo selvfølgelig på, at det viser sig, at der enten ikke bliver rejst tiltale, eller at - hvis det skal komme til en retssag - det viser sig, at min kæreste bliver fundet uskyldig. Og så vil vi gerne kunne vende tilbage til vores tilværelse igen, uden at alle skal studse over vores navne og ansigter. Vi vil bare gerne have vores hverdag igen og komme videre med vores liv, siger kæresten til TV ØST.
Sagen startede, da den dengang 30-årige sygeplejerske blev anholdt 1 marts i år. Kvinden havde været på nattevagt på Nykøbing Falster Sygehus, og der havde været flere dødsfald i løbet af natten. Dødsfald, som anklageren mener, at den nu sigtede sygeplejerske står bag, ved at have injiceret medicin i patienterne så de døde.
Intet at mærke dagen efter
Kæresten, der er ambulancefører og paramediciner, har sin daglige gang på Nykøbing Falster Sygehus. Han var også på vagt den nat. Omkring klokken 22 den 28. februar var han inde på akutafdelingen for at aflevere en patient. Her talte han kort med sin kæreste. På det tidspunkt havde det første dødsfald allerede fundet sted.
- Hun var helt, som hun plejer at være. Sød, smilende og glad. Vi talte om noget praktisk med hendes vagtplan, og så sagde vi farvel. Der var intet som helst unormalt at mærke, siger han.
Sygeplejersken og hendes kæreste tog hjem, så hun kunne sove, inden hun igen skulle på nattevagt.
Klokken 15 ringede sygeplejerskens telefon. Det var politiet, der gerne ville tale med hende ude ved den lejlighed, hun stadig havde.
- Hun var et stort spørgsmålstegn. Anede ikke hvad det drejede sig om, men vi kørte derud og mødtes med to betjente. De fik mine personoplysninger, og så fik jeg at vide, at min kæreste ville blive anholdt, og at jeg gerne måtte gå nu. Jeg spurgte selvfølgelig, hvad det drejede sig om, men det kunne de ikke oplyse mig om, siger kæresten, der efterfølgende ringede til sine svigerforældre og fortalte, at deres datter var blevet anholdt.
Forstenet og forgrædt
2. marts blev sygeplejersken fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i tre uger. Grundlovsforhøret skete for dobbeltlukkede døre, så familien sad udenfor og ventede imens.
- Jamen, man tænker jo, at det ikke kan være rigtigt, at ens barn sidder der. Helt forstenet og forgrædt. Og vi kunne ikke få noget at vide. Det er helt ulideligt, siger faren.
Siden har sygeplejersken siddet varetægtsfængslet i arresten i Nykøbing Falster, fordi politiet mener, at der er en risiko for, at hun kan påvirke efterforskningen. Den 11. august blev dørene åbnet til retsmødet, og her kunne familien for første gang få et indblik i sagen.
- Det var jo egentlig rart, for vi har jo gået i uvidenhed i fem måneder og kun hørt, hvad sagen drejede sig om på rygtebasis fra hendes kollegaer på sygehuset i Nykøbing Falster. Ikke engang hendes forsvarer har måttet tale med os om sagen, siger faren og fortsætter:
- Det er selvfølgelig også svært at se sin datter blive udråbt som seriemorder på forsiden af avisen. Det er ikke alle medier, der er lige gode til at huske, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, siger han.
Tror på hendes uskyld
Alle i familien tror på hendes uskyld. De peger på, at hun altid har været en dygtig og ansvarsfuld sygeplejerske.
- Min kæreste var næsten altid vagthavende sygeplejerske på sine vagter, netop fordi hun var kompetent, og hendes afdelingssygeplejerske havde tiltro til hende. Jeg har jo som ambulancemand min daglige gang på sygehuset og ved det, siger kæresten og tilføjer:
- Der er mange af hendes kolleger, der bakker hende op. Jeg har hver uge breve, gaver, varme hilsner og knus med til hende fra dem.
Privat mener familien, at kvinden er stabil og i balance.
- Hun var så glad. Glad for sit barn, for sin kæreste, for sit arbejde. De havde planer om ferier, et fælles hjem og et fælles barn. Der var kun lyspunkter i hendes liv, siger moren.
Må ikke tale om sagen
Familien er uforstående overfor, at politiet mener, at hun stadig kan påvirke efterforskningen.
- Der er gået så lang tid nu. Anklageren siger endda, at hun har gerningsvåbnet. Dørene er åbne i retten, hvor der sidder journalister og liveblogger om, hvad der sker. Alle må tale om sagen - kollegaer, politi, journalister og så videre. Den eneste, der ikke må sige noget, er hovedpersonen, hende det hele drejer sig om. Og vi har brug for at høre hendes version. Hun siger så tit, at hun rigtigt gerne vil fortælle os, hvad det hele handler om, og hun er frustreret over, at hun ikke må fortælle os det. Hun siger, at hun ikke har noget at skjule, siger kvindens mor til TV ØST.
Det værste tidspunkt er ifølge moren til den drabssigtede, når der har været retsmøde, og hun bliver ført ud. Familien får ikke lov til at tale med den sigtede før eller efter møderne, de får ikke lov til at give hende et kram eller et klem på skulderen.
- Jeg kan jo se på hende, hvordan det nedbryder hende. Hun er slet ikke den glade, åbne pige fuld af kampgejst, hun plejer at være. Hun sover ikke mere end to-tre timer hver nat. Om dagen ligger hun på sin seng. Hun kan ikke koncentrere sig om at læse bøger eller se en film, og i det hele taget er der et stort kaos inde i hende. Og jeg tænker 'nu er hun helt alene'. Det er det værste. At jeg ikke ved, hvem hun kan tale med, når det er svært. At jeg ved, hun ikke har nogen til at støtte hende.
Sygeplejersken og hendes forsvarer har hele tiden ønsket dørene åbnet i sagen. Men af hensyn til efterforskningen har anklageren krævet dem lukket.
Torsdag den 8. september skal den nu 31-årige sygeplejerske igen for retten, hvor dommeren skal tage stilling til, om varetægtsfængslingen af hende skal forlænges.