Selvom hjulene kører hurtigere end nogensinde i dansk økonomi, kæmper mange kommuner stadig med at få langtidsledige i arbejde.
Den nød har man tilsyneladende knækket i Høje Taastrup Kommune.
Her er man siden 2016 lykkedes med at skaffe job til kontanthjælpsmodtagere via en simpel opskrift med to ingredienser - uddannelse og et stort kørekort.
Flyers, som projektet hedder, har haft stor succes med at få langtidsledige i beskæftigelse - blandt andet som chauffører i lokale transportvirksomheder, der tørster efter arbejdskraft.
En dugfrisk opgørelse viser, at over halvdelen af Flyers-kursisterne var i job i juni i år.
- Det her projekt viser jo, at det er muligt at få borgere med, selvom de døjer med eksempelvis misbrugsproblemer eller sygdom, der kan det gøre meget svært at finde et job på egen hånd, siger Steffen Mølgaard Hansen (K), formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Høje Taastrup Kommune.
Succesen har fået beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til i et nyt udspil at opfordre andre kommuner til at efterligne eksemplet fra den københavnske vestegn.
Med opfordringen følger en pose penge på 10 millioner kroner, der skal bruges på at få projektet sat i gang i landets øvrige kommuner.
Ligesom et ægteskab
"Høje-Taastrup-modellen", som projektet bliver kaldt i ministeriets udspil, er blevet til i samarbejde med transportvirksomheden Flyers Aps.
Her har man haft fokus på at bryde det negative mønster, som mange langtidsledige er fanget i.
- Det her er nogle mennesker, der har været vant til at ryge ind og ud af arbejdsmarkedet hele tiden, og det vil vi ændre på, siger Peter Flensted, direktør i Flyers Aps til Avisen.dk
Ifølge direktøren har det også været afgørende at finde det helt rigtige match mellem ledige og virksomheder.
- At finde et job er ligesom at indgå i et ægteskab. Man skal være helt sikre, før man siger ja til hinanden. De ledige skal være klar på, at der bliver stillet nogle krav til dem. Til gengæld er de blevet mødt af nogle firmaer, der rent faktisk har taget dem seriøst, og været klar til at give dem et job, siger Peter Flensted.
Dyr løsning
Landets øvrige kommuner skal dog grave dybt i kommunekassen, hvis de vil følge Høje Taastrup Kommunes eksempel.
Ifølge en opgørelse fra kommunen koster en plads i projektet 109.000 kroner om året per deltager.
Til sammenligning koster en normal aktiveringsindsats for en ledig borger blot 19.000 kroner om året, ifølge opgørelsen.
Steffen Mølgaard Hansen (K) mener dog, at det er nødvendigt at investere massivt i de ledige fra starten, hvis man vil flytte flere permanent ud af arbejdsløshedskøen.
- Vi vælger gerne en dyrere løsning, hvis det er det, der får de ledige tættere på job. Det er klart, at standardtilbuddene mange gange er billigere, men vi vil hellere fokusere på nogle målrettede forløb, der giver mening for borgerne, siger Steffen Mølgaard Hansen.